SPONSORER


Google Annoncering
Se yderligere her!

Laurbjerg Vandværks 100 års jubilæumsskrift
Laurbjerg Vandværks 100 års jubilæumsskrift

Laurbjerg Vandværks 100 års jubilæum blev fejret den 1. august 2007.
I forbindelse med festlighederne, husstandomdeles i forsyningsområdet bogen, som beskriver udviklingen af Laurbjerg Vandværk gennem 100 år.

Teksten er fuldstændig uændret i forhold til bogen.
Illustrationer og fotos er redigeret, så det passer til dette medie.

Laurbjerg Vandværk    —     100 år - 1. august 2007



En beretning om udviklingen i lokalsamfundets vandforsyning
I anledning af
Vandværket 100 års jubilæum 1. august 2007


Protokollen 1907:


Forord

   Det har været en spændende opgave at samle informationer til dette jubilæumsskrift. Læsning af de første papirer, - forhandlingsprotokoller, interressentskabskontrakt, vedtægter, breve, tegninger, regnskaber m.m..

   Gode samtaler med Formanden Tage Jensen, Sven Åge Sall, Marie Sall, Victor Bak, Kristian Henriksen og den nuværende bestyrelse, der bidraget med oplevelser og opklaring af vanskelige data.

   Jeg håber, at læseren får en fornemmelse af, hvordan fremsynede borgere fik skabt basis for den gode velfungerende vandforsyning vi har i dag. Direkte citater er angivet med kursiv.

   Jeg vil gerne sige tak til alle, der har bidraget, og tak for jeg blev den heldige, der skulle sammenfatte et tidsbillede.

Laurbjerg den 7/5 2007
Jes Munk Jensen

Første side i protokollen:




Herr Brøndborer S. Tegns Tilbud paa Laurbjerg Vandværk.
Arbejde paa den paabegyndte Brønd 200 Kr., med garanti for tilstrækkelig Vand.
Vindmotor 40+20 1200 Kr.
Pumpe med 2" galvaniseret Rør, Vindkedel, 4" Kobberfodret Cylinder Pakdaase og Kontraventil 175 Kr.
Beholder til 1500 Td Vand efter Konditioner 1800 Kr.
2500 fod 2" støbte Rør med Kolition a 45 1875 Kr.
500 fod 1½ do a 60 300 Kr.
¾ Galvaniserede Rør pr. Fod nedlagt med tillæg af forberedelsesdele a 36 Øre
¾ Stophane med Karré og Nøgle 550 pr. stk.
¾ - do - frostfri - - do - 550 - -
¾ Køkkenhaner - do - 325 - -
2 Stk. 2" Skydehaner pr. Stk. 2700
Hadsten den 19/6 1907
S. Tegen

Paa den 29/10 1907 Afholdte ordinær Generalforsamling var mødt hele Bestyrelsen samt Skrædder Nielsen, Smed Andersen og Portør Andersen det blev oplyst at Vindkedlen paa Pumpeværket er for lille, at Brønden ikke er dyb nok, da der endnu findes Ler i den. Dækket over Brønden er heller ikke godt, og saa er det videre oplyst at Brøndgraver Tegen ikke har affundet sig med Brøndgraver J. Sørensen, hvilket han havde forpligtet sig til, og dette har ført til at sidstnævnte Brøndgraver har henvendt sig til Bestyrelsen med et Krav paa 44 Kr. Ifølge disse Oplysninger besluttede Generalforsamlingen at afsende Brøndgraver Tegen Erklæring før han bliver afregnet. Generalforsamlingen bestemte yderligere at Opkrævning af Vandskat foretages fire Gange aarlig, første Gang i November 1907 for 1 halvt Aar, næste Gang i Februar 1908 for et kvart Aar og saa fremdeles i Maj og August, saaledes at der i tredje er betalt et kvart Aar forud. Endvidere bestemtes det at der skulde lægges en Rørledning ind til den gamle By. Med 1½" støbte Rør, og de tre Intresenter Fru Vorm, Landpost M. Jensen, Statshusmand Chr. Sjeldahl. De maa selv betale Stikledningerne. Derefter foretages Valg af ny Bestyrelse og valgte blev Partikuler J.P. Christensen som Formand, R. Nedergaard Næstformand, Skrædder Nielsen og Smed Andersen Bestyrelses Medlemmer og hermed sluttede Generalforsamlingen.
S. Preetzman, J.P. Christensen, R. Nedergaard, Jens Bach



Interessenterne i afdeling A:
J.P. Christensen med 1 andel
J.S. Bach med 1 andel
Anders Pedersen med 3 andele
Skrædder T. Nielsen med 1 andel
Portør Andersen med 1 andel
Smed Andersen med 1 andel

Afdeling B:
J.P. Christensen med 3 andele
Anders Pedersen med 4 andele
J.S. Bach med 6 andele
S. Pretzmann med 8 andele

Inden for hver afdeling fordeles udgifter altså i forhold til de hver enkelt interessent pålagte andele.


Finansiering:
Den 9/11 1907 låntes i Randers By og Omegns Sparekasse 7000 kr.
Brøndgraver S. Tegen 5108 kr. 21 øre
Jægermester Pretzmann Rentetab 35 kr. 00 øre
Sparekassen Obligation 23 kr. 98 øre
Sagfører Berlag 50 kr. 71 øre
1 Sparekassebog 1000 kr. 00 øre
Jord til brønden 300 kr. 00 øre
Udlagte penge 147 kr. 05 øre
1 Kassebog 0 kr. 70 øre
1 Forhandlingsprotokol 1 kr. 00 øre
6966 kr. 65 øre


Lån
1912 400 kr. Sparekassen for Randers og omegn

Det kræver kapital at starte op.

1966 140.000 kr. Kommunernes Kredit


I 1966 er der brug for kapital til bygning af nyt rensningsanlæg.

Siden har Vandværket selv klaret sin likviditet.



Udviklingen

Helt frem til 1910 var der problemer med at få brønden uddybet, der var fra starten lovet vand nok af brøndgraveren. Først efter uddybningen fik brøndgraver S. Tegen udbetalt restbeløbet + 4 % for den overskredne forfaldstid.

Ved optagelse som interessent skulle interessenten selv betale tilslutningsledningen. 20. maj 1909 fik Nils Hem ved overtagelse af 3 aktier a 14 kr. dog udbetalt 50 kr. af kassen til hjælp til ledningen.

28. juli samme år blev slagter Johan Nielsen nægtet tilladelse til overrisling af sine butiksvinduer.

Den 5. oktober 1909 blev stationen tilsluttet mod en årlig be-taling af 35 kr., og vogterhuset 25 kr. for de to lejligheder.

På bestyrelsesmødet den 30/1 1911 blev vandafgiften forhøjet fra 10 kr. til 15 kr. foreløbig for et år.
Der skulle opføres nye bygninger.
I 1912 afholdes generalforsamlingen på Bøsbro Kro.
Laurbjerg-Lerbjerg Kommune optages som interessent. Indskuddet var 100 kr.+ 4 andele a 14 kr. Vandværket betaler ledningen gennem byen. Kommunen betaler stikledning til Skole og alderdomshjem.

Samme år optages et lån på 400 kr. over 10 år i Sparekassen for Randers og omegn.
Jægermester Pretzmann er uvillig til at betale vandskat og det sendes til inkassation. Regnskabet er ikke i balance og kontin-gent i afdeling hæves med 50 øre pr. kvartal.

Vandskatten er 1914 sat til 16 kr. Bakkjærsminde forbydes vand, da gården ikke er interessent.
Niels Hem ønsker afslag i vandskatten på grund af vandmangel.

Uddybning og rensning af brønd vedtages i 1916. Manglende betaling medfører lukning for vandet, og en bøde på 2 kr. for at få åbnet igen. I december 1916 indtræder Brugsforeningen som interessent. De uproduktive aktier slettes dette år.

Hr. murermester S. Sall indtræder som interessent. Der betales 50 kr. for vand til opførelse af ejendommen, - ellers sædvanlige betingelser, dog gøres opmærksom på at vand til heste, kreatur-hold og cementblanding betyder yderligere tillæggelse af aktier.

I 1919 besluttes det A. Christensen i Nymølle skoven skal betale 8 kr. ekstra for salg af vand til tilrejsende.

I maj 1920 bliver der på en ekstraordinær generalforsamling besluttet at sige ja til Portør Hansens forslag. Hansen bekoster opsætning af en motorpumpe for 200 kr. + strømforbrug. Hermed skulle det være muligt at forsyne alle interessenter med tilstrækkelig vand. Vindmotoren holdes dog stadig i god stand, så den kan pumpe, når vejrforholdene tillader det.

Nogle har opsat vandur, men langt fra alle. På generalforsam-lingen i 1922 besluttes det med 11 stemmer for og 4 imod at vandværket anskaffer vandure.

Der mangler vand. Derfor beslutter generalforsamlingen i 1925 at købe brøndplads af Rasmus Nedergaard for 800 kr. En ny vindmotor anskaffes til denne brønd.

Barber Holger Hansen skal betale ekstra for vand til barberstuen.

Fra 1927 må der købes aktieandele for at få lov til bilvask med slange. De første ønsker kommer fra Vognmand Deichman og Bagermester Nielsen.

1928 bliver det aktuelt med vandkloset. Beslutningen bliver, at der skal betales ¼ aktie for vandkloset.

Betaling efter vandur er til afstemning i 1929. Forslaget forkastes med 27 nej - stemmer mod 10 ja - stemmer.

På generalforsamlingen i 1934 besluttes det at skifte til elektrisk hydroforanlæg. Bestyrelsen bemyndiges til at sælge de to vindmøller.

I 1938 ansættes Kommunens andele til 6 andele + 1 kr. for hvert WC i kvartalet.

1940. Gartner J. Høegh får tilladelse til vanding i drivhusene mod opstilling af vandur. Der skal betales 25 øre pr m3 stigende og faldende efter prisudviklingen. Vandværkets ledninger skal repareres. De er meget utætte efter frostskader.
Rejsebud Anton Hansen skal installere vandur, da der er indrettet mælkeudsalg med vandafkøling af mælken.
De danske Statsbaner søger om tilladelse til toilet i boliger og ventesal i december 1941.
A. Hansen protesterer over prisen, og ønsker ikke længere at køle mælk med vand. I marts 1942 beslutter bestyrelsen, at A. Hansen betragtes som almindelig forbruger efter reglerne.

Den 5. juni 1942 beslutter bestyrelsen at tillade havevanding med slange fra kl. 17-21. Der bliver udarbejdet en plan for, hvem der må vande hvilke ugedage. På generalforsamlingen samme år vedtages det at udvide vandværket, så snart forholdene tillader det. Der gik flere år før det nye vandværk blev bygget.
Lånebetingelserne fra adskillige långivere blev forkastet. Det vedtages også at lægge vandledning til de af J. Elgaard købte byggegrunde ved gartner J. Høeghs gartneri. Kommunevejen er blevet udvidet udfor købmand J.H. Nielsens ejendom, så det vedtages at flytte hovedledningen 50 meter.

På bestyrelsesmødet i december 1942 hæves vandafgiften. Stigning med 2 kr. pr. kvartal. Afgift for WC 2 kr. 50 øre. Hvor der er vandmåler betales 50 øre pr. m3 dog mindst 16 kr. årligt.

Til bestyrelsesmødet i juni 1945 udtrykker formand J. Elgaard glæde over "at vi igen kan mødes under frie forhold.

Generalforsamlingen i 1946 beslutter en udvidelse af vandvær-ket. Hertil skal bruges 30 000 kr. + de 30 000 kr. der blev be-vilget i 1942. Bestyrelsen bedes ordne det på bedste måde. Der var ikke flertal for licitation.

I 1947 spørges murermester S. Sall om han kan bygge pumpehus og, hvad det vil koste. Det vedtages at anskaffe kort over vandværkets ledningsnet.

På generalforsamlingen 1949 oplyser formanden, at det ny vandværk nu er blevet færdig og arbejder til fuld tilfredshed.

Vandværket vurderes til 75 000 kr. i 1950.

Uanmeldt havevanding besluttes i 1952 straffet med en bøde på 50 kr. Ved generalforsamlingen oplyses vandværkets værdi nu at være 55 000 kr.

Hr. Ravnsbæk skal opsætte vandur på sodavandsfabrikken, hvis den kommer i gang.

1955 ønsker Laurbjerg idrætsforening en vandledning til sportspladsen. Der blev indkaldt til ekstraordinær generalforsamling 26. oktober. Det blev vedtaget med alle 13 stemmer.
Idrætsforeningen skal dog selv grave strækningen i 135 cm dybde samt sørge for tildækning. Det blev forbudt at vande sportspladsen.

I 1958 bemyndiges bestyrelsen til at anvende et beløb på 500 kr. efter bestyrelsens skøn til byens gavn eller forskønnelse. Bestyrelsen skænker en flagallé til byen (20 flag i første omgang). Flagalléen overgives den 9. november 1958 til Laurbjerg Borgerforening, der vil sørge for den fremtidige anvendelse.







Vandafgiften for den nye skole sættes til 500 kr.

Generalforsamlingen i 1960 på Bøsbro Kro beslutter under eventuelt at hæve vandafgiften 100 kr. pr. kvartal.

I 1961 forhøjes indskuddet for nye interessenter til 250 kr.

Den ekstra ordinære generalforsamling besluttede 13. juni 1962, at anlægge en ny boring, bygning af et rensningsanlæg i løbet af 2 år og at give bestyrelsen bemyndigelse til at forhøje vandafgiften, når det blev nødvendigt.

8/5 1963 beslutter bestyrelsen: Ny boring ved "Egelund". Boringen overlades til brøndborer Peder Sørensen, Vorup, for en pris af 140 kr. pr. meter + 125 kr. pr. meter filter. Arbejdet begyndes snarest inden for 3 til 4 uger.

Et citat fra protokollen:
Møde om vandindvindingsret afholdtes den 16. sept. 1964 kl.15. Man mødte ved den nye boring, og beså denne, samt den gamle boring og vandværket - derefter afholdtes forhandlingsmøde på Bøsbro Kro. Der blev afsagt kendelse om, at I/S Laurbjerg Vandværk får ret til fra 2 boringer på matr. Nr. 13a af Laurbjerg by og sogn, årligt at indvinde 75 000 m3. Det blev oplyst, at deklarationen vedr. den gamle boring, kan påtegnes til også at omfatte den nye.
For landvæsenskommissionen mødte:
Formand, dommer J. Blegvad
dommerfuldmægtig Bach amtsvandindspektør K. Fuglvad
Kredslæge Jørgen Lambertsen
Amtsrådsmedlemmer Jens Johan Bonde og Alfred Andersen
Fra sognerådet:
Quist Frandsen som parthaver, Gårdejer Chr. Nedergaard
Fra I/S Laurbjerg Vandværk: rådgivende ingeniør Smith, Viby samt Th. Fænø - Karl Schødt - Herluf Madsen - Holger Hansen.


Generalforsamlingen 26/8 1965 - Karl Schødt havde 40 års jubilæum som bestyrelsesmedlem.
Kreditforeningen har nægtet vandværket et lån på kr. 110 000. Det nye vandværk må vente til bedre lånemuligheder. Tilslutningsafgiften hæves fra 250 kr. til 500 kr. fra dags dato. De nye love er blevet uddelt.

Med henblik på omlægning af Østergade foreslog Th. Fænø, at der nedlægges ny 110 mm plastledning nu for at undgå fremtidig opgravning og deraf følgende reparation af vejen. Samtidig beslutter bestyrelsen at ESSO skal yde kr. 10 ekstra pr. kvartal for brug af vand til bilvask.

I september 1966 fremlagde kassereren på bestyrelsesmødet gældsbrev på 140.000 kr. i Kommunernes Kreditforening til det nye rensningsanlæg.

Generalforsamlingen 27/9 1966 beslutter at forhøje afgiften pr. 1. januar 1967 som følger:

Lejligheder med WC og bad.
   Nuvær. Kr. 17 forhøjes til kr. 30.
Lejligheder med WC --------.
   Nuvær. Kr. 15 forhøjes til kr. 28.
Enlige uden WC --------------
   Nuvær. Kr. 10 forhøjes til kr. 15.

Foreningen gav kaffe og røgelse til de fremmødte.


På mødet 29/5 1967 drøftedes indførelsen af den nye MEROMS, der medfører at der pålægges såvel vandafgift som tilslutningsafgift 10%.

Det nye rensningsanlæg er nu færdigt og fungerer godt. Der vedtages at opsætte tagrender. Navn og årstal på vandværket- eventuelt i plastikbogstaver berørtes. Der indhentes tilbud på en trappe op til vandværket.



Maskinpasser Laurits Pedersen i det nyrenoverede vandværk 1968.

På bestyrelsesmødet 4.marts 1969 besluttes det at fa. Fuglsang bygger en trappe for kr. 2680.

Bestyrelsesmøde på Bøsbro kro 18. juni 1970.
Skrivelse fra stadsdyrlægen. Resultatet fra tilfredsstillende.
Gageforhøjelser: 800 kr. til Kassereren og 3000 kr. til Maskinpasseren. Anton Hansen blev ansat som kontrollant af havevandingen.
12. oktober 1971 beslutter bestyrelsen at lægge en hovedledning til området syd for banen og give beboerne mulighed til at tilslutte sig vandværket.

Ved etablering af ny vandledning til Lærkevej startes ny praksis. Vandværket betaler stikket med stophane og opstander. Da det koster 175 kr. På lægges de 175 kr. ved indmeldelse i selskabet.

Tilslutningsafgiften fastsættes på generalforsamlingen i 1972 til 1000 kr.

1973. Tilslutningsafgift på Pilevej udstykningen 2000 kr. + moms.

1974. Vandafgiften hæves. 45 kr. for enlige og 65 kr. for familier.

1975. Mulighed for indbetaling af vandafgift i byens pengeinstitutter.

På general forsamlingen 4.sept. 1975 fortalte formanden, at den nye boring havde klaret den tørre sommer.

Henvendelse fra beboerne fra Laurbjerg Mark om tilslutning.

Bestyrelsen ønsker forhøjelsen af vandindvindingsretten fra 75.000 m3 til 125.000 m3.

Byggemodning af 1. etape af 24 parceller på gartner Basses jord skal forhandles med Kommunen.

Til ekstraordinær generalforsamling i 1977 vedtages en forhøjelse af tilslutningsafgiften til 5000 kr. + moms

Bestyrelsesmøde d.7. sept. 1977. Den nye hovedledning til gårdene nord for byen blev drøftet. Det blev oplyst at højdeforskellen var så stor at en trykpumpe var nødvendig og udgiften hertil bliver ca. 6000 kr.

I 1978 bliver det nødvendigt at nedlægge ny hovedledning, da Amtet udvider krydset ved Bøsbrovej. Det ændring giver en del problemer, der skal løses: Hvem skal betale? Tinglysning af ny ledning. Aftaler med lodsejerne.

Fra Boligforeningen i Langå forespørges om tilslutningsafgift for 8 lejligheder ved Pilevej. Der søges om vandindvindingsret på 200.000 m3.

Det besluttes, at der må havevandes med 1 slange og 1 sprinkler. Ulovlig vanding giver bøde på 100 kr.

Det vedtages at installere vandur hos J.S. production.

I 1980 afsluttes en flere år gammel uenighed med Bakkærgård om erstatning. Den såkaldte "jordbærvandingssag" afsluttes ligeledes. På grund af kommunalt arbejde på Vesteralle skiftes en gammel eternit ledning og der etableres ny ledning og stophaner til de berørte husstande på vandværkets regning.

På generalforsamlingen i 1981 oplyses at vandkvaliteten er tilfredsstillende, men vandet er hårdt og flourfattigt.

Det vedtages at formanden lønnes med en grundløn på 7000 kr. årligt fra 1/7 1981. Lønnen dyrtidsreguleres. Gunnar Lauridsen overtager opgaven som maskinpasser efter Laurits Pedersen, der har ført tilsyn med værket siden 1966.

8/6 1982 er et nødstrømsanlæg klart til brug med ½ times varsel. Det besluttes at afholde reception ved vandværket i anledning af 75 års jubilæet.



Bestyrelsen deltager i et møde angående den kommunale vandplan for kommunens 30 private vandværker.

Regnskabsåret ændres til kalenderåret.

I 1983 holdes generalforsamling hos "Fru Larsen".

Samme år kommer henvendelse fra Laurbjerg Bank om tilslutning. Derfor undersøges mulighed for at føre ledning under jernbanen til området mellem jernbanen og åen.
Efter orienteringsmøde med interesserede, prisforhandling med 2 interessenter og en forbruger besluttes udvidelsen. Ved generalforsamlingen 15/3 1984 oplyses at arbejdet er udført.

1985 Der er 25 nye tilslutninger i 1984 og kan forventes flere, da der er mulighed for byggeri ved "Trælasten" og Lunden. En udvidelse af værkets kapacitet bliver undersøgt.
En udvidelse vil koste ca. ½ million kr.


4 landejendomme på Løjstrupvej forhører sig om tilslutning, da deres fælles vandværk ikke længere må bruges.

Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling 24. oktober 1985. Bestyrelsen blev bemyndiget til at gennemføre en udvidelse af vandværket og foretage den fornødne finansiering ved afgiftsforhøjelse og låneoptagelse.

I 1986 bliver vandværket ejer af de 3325 m2 jord, hvor værket og boringer ligger. Forsyningsområdet udvides til Lindkær og Bøsbrovej med Møldrup som sidste ejendom.

Ved generalforsamlingen i 1987 oplyses det, at udvidelsen af vandværket inkl. køb af jorden har kostet 337.745 kr.

I 1988 nævnes, at vandværkerne fremover kan blive nødt til at levere til fjernere liggende forbrugere. Derfor vil det være formålstjenligt at oparbejde nogen kassebeholdning.
På et møde for midtjyske vandværker blev omtalt problemet med vandforurening. Der må inden 1992 forudses krav om spildevandsafgift og installation af vandure.

Laurbjerg og Kongstrup vandværker bliver af Langå Kommune pålagt at forholde sig til en sammenlægning, således at Kongstrup forsynes fra Laurbjerg vandværk. Dette medfører en del forhandlinger om såvel pris, vilkår og renoveringer. Vandværkerne afgiver svar til Kommunen hver for sig.

På bestyrelsesmødet 5/7 1989 skrives sidste side i protokollen. Det bemærkes, at denne protokol er købt for kr. 1,00 i 1907. Der er bestilt en ny, der har 1/3 så mange sider og koster 180 kr. + moms!

1990 installeres affugtningsanlæg i vandværket.
Karmarkvej er tilsluttet vandværket er gældfrit, men likviditeten i bund. Der laves forsøg med vandure: Et ældre ægtepar. Et yngre ægtepar med 2 børn. Landbrug med stort svinehold.
Efter et halvt år aflæses vandurene. Forbruget er: 89m3, 125 m3 og 1338 m3.

El-installationen udvides fra 25 A til 63 A så strømudfald undgås ved spidsbelastning.

Viktor Bak ønsker ikke genvalg og takkes for 23 års arbejde i bestyrelsen.

I 1992 starter debatten om vandure for alvor. Problemet er at alle skal have installeret vandure for at kommunen vil godkende anvendelse. Der arbejdes videre med planerne. Momsen er nu på 25 %, hvilket betyder at afgiften på 180 kr. for et parcelhus kun giver 135 kr. til vandværket. Overskuddet er 136.385,08 kr. Formuen 301.707,05 kr.

Ved udstykningen Hvidtjørnevej er nu nedlagt vandledning og opsat 20 stophaner til de 20 grunde.
Stophanen til dyrehospitalet er endnu ikke fundet.

På den ekstraordinært indkaldte generalforsamling 6/5 1992 besluttes med stort flertal, at installere vandure ved alle forbrugere. Urene skal være installeret inden 1/7 1993.
Det forventes at den faste afgift bliver 300 kr. + moms årlig og 2,50 kr. + moms pr. m3. Langå Kommune har oplyst, at der kan betales vandafledningsafgift efter måler.

Formanden oplyser på bestyrelsesmødet 20/10 1992, at der indkøbt edb-anlæg og programmer for 47000 kr.

Preben Drost stopper efter 19 år som opkræver for vandværket.
Bestyrelsen vedtager at sløjfe Boring 1, da filteret er stoppet og boringen kun kan levere 5m3/t.

Efter vedtagelse af lov om afgift af ledningsført vand er vandværket blevet registreret hos Told & skat region Randers.

Der bliver indkaldt til ekstra ordinær generalforsamling 8/9 1993. Her får bestyrelsen fuldmagt til at forhandle med Teknisk udvalg om forslag til regulativ.
Aflæsning af 35 vandmålere. De viser en forbrugsnedgang på ca. 25 %. 2.halvår af 1993 i forhold til 1992.

På foranledning af Langå Kommune har Kongstrup Vandværk anmodet om tilbud på levering af vand.

4/9 1994. Kontrakten med Kongstrup Vandværk godkendes og sendes videre til Kommunen.

2 vandmålere er gået i stå og derfor udskiftet. Der er aftalt skønnet forbrug med forbrugerne.
Ved generalforsamlingen 9/3 1995 ønsker formanden Robert Nielsen ikke genvalg. Sigfred Johnsen takker på Vandværkets vegne for de 17½ år som formand og 18½ år som bestyrelsesmedlem.
Der er nu 371 forbrugere + ca. 50 fra Kongstrup området.

Fra 1/7 1995 udsendes selvaflæsningskort til forbrugerne.

Bestyrelsen konstituerer sig med Tage Jensen som formand.

Bestyrelsen anskaffer egen kopimaskine.

På general forsamlingen 13/3 1996 vedtages nye opdaterede vedtægter enstemmigt. De ny vandmålere har allerede vist deres nytte. Hos en enkelt forbruger blev konstateret et merforbrug på 1200 m3 udover normalt forbrug.

Det har været et vandspild på 13,1 %. De 3,1 % hæfter vandværket for - 4200 kr. som vi ikke får noget udbytte af.

Bestyrelsen undersøger muligheden for ledningsnettet på edb.

Generalforsamlingen 20/3 1997.
Udbygning af Vesteralle med cykelsti medfører, at vandledningen skal flyttes. En sprængning af vandledningen på Vesterled, en lækage på Sønderallé. Der er hele året gjort forsøg på at finde fejl i ledningsnettet - fejl der kan forklare de store spild. Bassinerne i vandværket.

Onsdag d.2. april fandt vi en fejl på vandledningen som forsyner Vesterallé 46 og 48 og Mølleskoven.
Mellem cykelsti og vejbane var rørene gledet fra hinanden ved en skydemuffe.
Vandforbruget faldt ca. 2 m3 pr. time efter skaden var udbedret.

18/3 1998 blev det på generalforsamlingen oplyst at 1997 var 90 års jubilæumsår. Et vanskeligt år med søgning efter vandspild. Eftersøgningen er nu stoppet, idet den udpumpede vandmængde faldt til normalt forbrug.. Ledningsnettet er nu tegnet ind på digitalt grundkort. Vi kan selv arbejde med kortene på PC.

Generalforsamlingen 17/3 1999.
Borerørspumpen i boring 3 har været i stykker. Ellers har der kun været få fejl på nettet. Et godt år. Edb programmerne er blevet opgraderet så det kan klare år 2000 problemet.. Vandspildet er nu kun 6,4 %.
Vandkvaliteten er meget fin. I foråret skal taget på vandværket udskiftes. Der skal laves ledningsarbejde i samarbejde med Kommunens kloakarbejde.
Vandet bliver nu også undersøgt for pesticider.

Generalforsamling 8/3 2000
Amtet meddeler, at der bliver indført gebyr på vandindvinding.
Fritagelse for grundskyld kan ikke bevilges af amtet, da vandværket er en driftsvirksomhed.

På grund af de ekstra pålagte gebyrer og afgifter overvejes det at udgive et nyt takstblad.

Takstblad indsendes til Kommunen. 2,90 kr. pr. m3, 330 kr. pr. andel.

Hydrofor tæret. En fornyelse vil koste 150-200.000 kr. Undersøges nærmere.

9/2 2000. Vi har fået nedsat vandindvindingstilladelsen til 88.000 m3. derved sparer vi 15.680 kr. i gebyr.

Boring 3 indeholder rester af stoffet 2,6-dichlorbenzamid.
Prøven viser at det ikke giver anledning til bemærkninger, da det målte indhold er under grænseværdien.

Det forventes, at der skal laves en ny boring på grund af forurening.

På bestyrelsesmødet 11/9 2000 blev det oplyst at Sigfred Johnsen blev suppleant til bestyrelsen i 1974 og senere indvalgt 12/1 1982 og fik i den anledning en flaske snaps.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes 2/10 2000.
Projekt ny boring blev fremlagt. Pris ca. 800.000 kr. Tilskud fra vandfonden på 315.000 kr. Boringer skal på grund af forureningsfare anlægges på ny grund et stykke nord for vandværket. Projektet blev godkendt. Ligeledes fremlagdes en projekt med udskiftning af hydrofor og modernisering af anlæg til 300.000 kr. Skal først igangsættes, når der er overblik over udgifter til ny boring. Vedtaget.
Bestyrelsen blev bemyndiget til at optage fornøden kredit af hensyn til likviditeten. Vandværkets likviditet er i øjeblikket på 1.000.000 kr.

Projektet med ny boring er ikke kommet i gang. Bestyrelsen mener, at Amtet bør deltage med hjælp til geologiske undersøgelse. Det vil Amtet ikke.

6. marts 2002 kan bestyrelsen på generalforsamlingen melde boring 4 klar. Boringen er 106 m dyb, vandkvaliteten er fin.

I 2001 er udskiftet 165 husstandsmålere. Der har været en coli forurening på Skolevej 8A (Børnehaven) i uge 51. 23.december få bakterier tilbage. Uge 2 2002 ingen tegn på forurening.

Økonomien er sådan, at der kan fortsættes med renovering af vandværket.

15. september 2002 har Knud Mørup været i bestyrelsen for Laurbjerg Vandværk i 25 år.

År 2002 har været et år med store og dyre beslutninger. Laurbjerg er nu i besiddelse af et næsten nyt vandværk

Boring 3 blev lukket og forseglet i januar. Renovering af boring 4. Renovering af vandværksbygningen med nye rør, nye pumper og hydroforer, ny rentvandstank.

7.juli 2003 er det 25 år siden J.K. Henriksen på generalforsamlingen blev valgt som revisor.
I 2004 fortæller formandens beretning på generalforsamlingen den 10. marts, at hele moderniseringen af værket, boringer, rentvandstank og udpumpningsanlæg har varet 2½ år og kostet ca. 1.355.000 kr.

Der blev ved flytning af stophane på Hammelvej fundet en utæthed ca. 250 liter pr. time.

Der er oprette et fælles regnskabskontor i Langå Vandværks regi. 2 vandværker er tilsluttet pr. 1. januar. 7 vandværker ønsker tilslutning på et senere tidspunkt.

Gebyret til Århus Amt er steget fra 14 øre til 40 øre pr. m3. Derfor reguleres priserne i takstbladet.



På generalforsamling den 16. marts 2005 kunne formanden berette, at der ikke har været brud på ledningsnettet i 2004.

Det laveste ledningstab bestyrelsen har kendskab til 2,4 %.
Gældende takster ændres alligevel ikke.


På en ekstraordinær general forsamling 18. maj 2005 blev det besluttet at sammenlægge Kongstrup vandværk med Laurbjerg Vandværk. Kongstrup vandværk nedlægges og alle medlemmer indtræder i Laurbjerg Vandværk.

Bjarne Brøndum reviderede sit 25. regnskab for Laurbjerg Vandværk den 17. februar 2006.

Der sker flere ændringer på generalforsamling den 8. marts 2006.
J.K. Henriksen har valgt at opsige sin stilling som kasserer.
Regnskabsaftale med Langå vandværk ved Lonnie Juncker.
Den sidste eternit ledning (Syrenvej) er fornyet og stophaner opsat.

Der er arbejdes på at oprette et Vandråd i den kommende Favrskov Kommune.

14. marts 2007 afholdes generalforsamling.
Nye vandledninger til 10 andelsboliger på dyrlæge grunden og til 16 nye grunde nord for Hvidtjørnevej.
Nye vedtægter i forbindelse med kommunalreformen.

Ledningstabet er nu utroligt lille 0,6 %.

I august har Laurbjerg Vandværk 100 års jubilæum.

Der afholdes åbent hus den 1. september 2007.

Vandrådet i Favrskov Kommune:
44 vandværker ud af 64 er tilsluttet vandrådet.
De 44 vandværker har ca. 15.000 interessenter. I de 20 værker som ikke er tilsluttet er der ca. 1000 interessenter.


Anekdoter:

Afskrift af udklip fra Aarhus Stiftstidende 7.juli 1968

Laurbjerg Vandværks nye Rensnings og Filteranlæg er leveret af Firmaet R. Schmidt, Viby og installeret, prøvekørt og færdigmonteret i den nye toetagers tilbygning til Vandværket, som blev opført i efteraaret. Vandværkets Bestyrelse traf allerede for flere aar siden beslutning om at anskaffe et rense- og filteranlæg, fordi vandet i perioder var skyld i forureninger til ubehagelige overraskelser for forbrugerne, særlig ved tøjvask. Kreditforeningen udsatte dengang projektets udførelse, men Vandværket fik sidste aar bevilget laan paa 140 00 kr. i Kommunernes Kreditforening. Foruden den nye tilbygning med filter og renseanlæg skal laanet ogsaa dække udgifter til de udvidelser, som er sket de seneste aar.

Det var mig der skurede vægge og gulve i huset, mens Laurits ordnede det maskinelle.

Paa med gummistøvler og saa ellers ombord i Karrene med Kosten. Frida Pedersen


(se billede af Laurits Pedersen, vandværkspasser ved indvielsen af det nye vandværk i 1968) ( Det ny indrettede vandværk 1968 )

I anledning af, at undertegnede Preben Drost, Laurbjerg mark, er indtrådt i som medlem af I/S Laurbjerg Vandværk, erklærer jeg herved, at såfremt der skulle komme perioder, hvor min ejendom ikke kan blive forsynet med vand, fordi trykket er for lavt, er jeg indforstået hermed, og har intet krav på vandværket af den grund.

Tæt ved det nuværende vandværk findes en gravhøj med en støbt vandbeholder.

SB 1 Laurbjerg sogn, Galten herred, Randers amt
Lokaliteten er delvis registreret
Kulturhistorisk stedfæstet punkt
Fredningsnr.:2112:30. Fredningsstatus: C (1948)
Kort 4cm kort: 1215 II NØ MB: 2112 UTM: 556687 / 6246859 Zone: 32
Stednavne "Baunhøie" (1874)
Omgivelser Skov, plantage/park (1948
Anlæg 1 GRAV, RUNDHØJ. Antal: 1
Oldtid
Anlæg 2 GRAV, LØSFUND. Antal: 1 (i høj eller stensætning)
Oldtid måske Yngre Bronzealder ell. ældre Jernalder
Begivenheder 1 OPRETTELSE AF LOKALITET
1979 til 1980
Det Kulturhistoriske Centralregister
Begivenheder 2 BEREJSNING FORESTÅET AF MUSEUM 1874
Berejser: Uldall,F. Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid (Sognebeskrivelsen)
Berejsertekst:
[Sb.] No 1, 2 og 3: "Baunhöie". 3 lyngbegroede Höie. I 1848 er gravet nogle Huller i [sb.] No 3, hvorved endeel Urner fandtes, der sönderbrödes, ligesom der i [sb.] No 1 er funden en enkelt Urne; for 3 Aar siden er gravet et större Hul midt i den sidstnævnte. [Sb.] No 1 c 4 Al höi og 80 Al i Omkreds. [Sb.] No 2 Höide 4 Al, Omkreds c 90 Al. [Sb.] No 3 gjennemsnitlig Höide c 5 Al, Omkreds c 100 Al. Alle 3 Höie ligger paa Skraaninger af en större naturlig Banke.
Begivenheder 3 BEREJSNING FORESTÅET AF MUSEUM 1948
Berejser: Becker,C.J.
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid (Sognebeskrivelsen)
NM "gule fredningslister":
Høj, ca. 1,5 x 15 m, noget afgravet i Siderne. I Ø-Siden er nedgravet en større, støbt Vandbeholder. Delvis træbevokset i Skov.
Berejsertekst:
1,5 x 15 m. I Østsiden nedgravet støbt vandbeholder. [[Frigivet]]
Begivenheder 4 TINGLYSNING AF AREAL ELLER PUNKT 1948
Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid (Sognebeskrivelsen)
Kilde: Danske fortidsminder


Bestyrelsen har længe søgt efter svar på, hvor vandværket startede. Formanden fortæller, at der har været vindmotorer nede mellem Vesteralle og jernbanen. Den nøjagtige beliggenhed af vindmøllerne har ikke kunne findes på gamle kort eller i proto-kollen. Fra vindmøllerne er vandet blevet pumpet op i en vand-beholder. Måske den i gravhøjen?

Sven Åge Sall kan huske en meget kold vinter, hvor vandlednin-gerne blev frostsprængt. Derfor måtte der hentes vand ved en gammel brønd. Denne brønd lå på fællesjord ved Kastanievej/ Østergade. Den var meget dyb, så det var muligt at pumpe vand op.


Forklaringer:

I 1913 holdes generalforsamling i Forsamlingshuset. Det nuværende forsamlingshus kaldes i dag "Den hvide Skole". Indgangen var hvor spejderne har indgang nu. Gennem en dør til venstre kom man ind i forsamlingshuset (nu den lille sal).

I 1916 holdes generalforsamling på Afholdshotellet, der ejedes af Hr. Søgaard. Hotellet solgtes til hr. Jessen og blev omdannet til Bøsbro kro efter ansøgning om spiritus bevilling.

I 1916 nævnes et bestyrelsesmøde afholdt i Brugsforeningen. Brugsforeningen blev senere omdannet til købmandsforretning. Den sidste ejer hed Fru Larsen. Her Ligger nu den kendte restaurant "Fru Larsen".

Forbrugere: Interessent indskud: Forbrug - pris:
1907 10 Aktier á 14 kr. 7 kr. halvår.
1910 20 14 kr.
1915 25 16 kr.
1920 33 25 kr.
1925
1930
1935
1940
1945
1950 141
1955 157
1960 176 250 kr.
1965 500 kr.
1970
1975 253
1980 300
1985 306 5500 kr. + moms
1990 361
1995 372+49 6000 kr. + moms
2000 364+52 Vandmålere: Efter forbrug
2005 Vandmålere: Efter forbrug
2007 6000 kr. + moms Vandmålere: Efter forbrug

Taktsblad for Laurbjerg Vandværk I/S:



Beliggenhed:


Forsyningsområde:


Udpumpet vand:
År Udpumpet Pr. forbruger
1978 94.000 m3 340,0 m3
1979 87.000 m3 297,0 m3
1980 82.500 m3 275,0 m3
1981? 77.500 m3 246,0 m3
1982(18 måneder ) 89.932 m3 285,5 m3
1983 93.102 m3 276,0 m3
1984 86.611 m3 257,0 m3
1985 88.619 m3 258,0 m3
1986 91.545 m3 264,5 m3
1987 95.955 m3 275,7 m3
1988 96.116 m3 275,0 m3
1989 97.586 m3 ?
1990 90.898 m3 ?
1991 86.945 m3 238,2 m3
1992 93.120 m3 254,5 m3
1993 71.789 m3 189,4 m3
Bemærk den svingende oppumpning. Ingen oplysninger om ledningstab.

År Udpumpet Laurbjerg Ledningstab Kongstrup
Her påbegyndes en målrettet undersøgelse af vandforbruget
1994/1995 76.167 m3 65.682 m3 13,1 % 10.485 m3
1995/1996 83.101 m3 55.524 m3 19,0 % 12.045 m3
1996/1997 71.887 m3 53.524 m3 26,6 % 11.081 m3
1997/1998 67.797 m3 56.269 m3 6,4 % 11.528 m3
1998/1999 66.424 m3 54.521 m3 7,6 % 11.903 m3
1999/2000 70.700 m3 58.387 m3 5,7 % 12.313 m3
2000/2001 69.498 m3 56.848 m3 4,6 % 12.650 m3
2001/2002 70.549 m3 57.957 m3 7,3 % 12.592 m3
2002/2003 72.068 m3 60.370 m3 8,3 % 11.698 m3
2003/2004 68.737 m3 56137 m3 2,4 % 12.600 m3
2004/2005 70.649 m3 69.408 m3 2,3 % - - -
2005/2006 70.425 m3 70.029 m3 0,6 % - - -
Et fantastisk resultat i 2006.

Personaliea - Formænd:

Partikulier J.P. Christensen 1907 - 1912
Portør Jensen 1912 - 1916
Jens Peter Christensen 1916 - 1917
Jernbanearbejder Th. Wejrsø 1917 - 1921
Portør J.M. Hansen 1921 - 1922
Gårdejer Anders Hem 1922 - 1935
Murermester S. Sall 1935 - 1942
Murermester Jens Elgaard 1942 - 1947
Vognmand A. Deichmann 1947 - 1949
Købmand Frode Larsen 1949 - 1951
Bankassistent B. Jacobsen 1951 - 1959
Radioforhandler Holger Hansen 1959 - 1971
Smedemester Th. Fænø 1971 - 1977
Robert Nielsen 1977 - 1995
Tage Jensen 1995 -


Bestyrelsen 2007:

Tage Jensen Formand
Henning Skovby
Knud Mørup
Torben Kristensen
Bjarne Rasmussen
Lonnie Juncker Kasserer


Efterskrift

At vi her i 2007 kan markere Vandværkets 100 års jubilæum, kan vi takke en kreds af fremsynede borgere for.

Som vi kan se i de gamle protokoller, har værket altid været dre-vet fornuftigt, både driftsmæssigt og økonomisk.

Et andet gennemgående træk er den lille udskiftning i bestyrel-sen igennem tiden.

I dag fremstår værket driftsmæssigt nyrenoveret. Ledningsnettet i orden med et spild på 0,6 % i 2006.

Vores vand kommer i dag fra 2 boringer. Vandkvaliteten er me-get fin, og sådan skal det gerne fortsætte.

Så husk vi bor oven på det vand vi drikker.

Fra bestyrelsens side vil vi opfordre alle brugere til at stå sam-men om vores vandværk, så vi kan bevare den nuværende drifts-form i mange år fremover.

Vi vil samtidig gerne takke Jes Munk Jensen for den store entusi-asme, hvormed han har grebet arbejdet med jubilæumsskriftet an. Det har bestemt ikke været let at tyde de gamle protokoller.


Bestyrelsen

Vist 6787 gange siden oprettelsen den 10-03-2009