Google Annoncering
Se yderligere her!
|
|
Da Elektriciteten kom til Laurbjerg Mark |
Fortælling af: Jens Peder Frands Pedersen
Født: 1913 - Kirkevang, Laurbjerg
Link til Niels Ole Pedersens hjemmeside: www.nop-betty.dk
Relation til historien: Fra fæstebonde til andelsmand
Dato: 20-07-2009
Da Elektriciteten kom til Laurbjerg Mark
Omkring 1920 kom Elektrlciteten til Laurbjerg Mark, det var Randers
Kommunale Elektricitetsværk der udvidede sit Område. Der blev Bygget en
Transformator mellem Løystrup og Bakkjærgård til at forsyne hele Laurbjerg
Mark. De fleste Beboere gik med, og Installatører fra Langå og Randers lavede
Installationen i Husene. Værket lagde Ledninger ind til og med Måleren.
Masterne kom med Tog til Laurbjerg, Far kørte dem ud og læssede dem af hvor de
skulde bruges, en opgravet Græstørv markerede hvor de skulde stå. Isolatorer og
ledninger kom Værkets Folk med.
Da Masterne var rejst og Ledninger sat på, var der kommet nyt Præg på
Landskabet.
Kraftinstallationen blev fra Ladegavlen til Måler lagt i Jernrør, og bestod af
tre isolerede løse Kobberledninger, Målerskabet var et Træskab, Stikprop og
Kontakt som i Dag. Motorkabel holdt sammen med et Snorevæv. Motoren 7 1/2 HK.
Aseas Slæberings med Modstands Igangsætter og Ring-smøring i Olie.
Lyset fra Gavlen på Stuehuset også i Rør, men i Køkken og Bryggers i enkelte
Ledninger på Isolatorer. Kun i Udhusene brugtes Blykabel. Jeg tror ikke der var
mere end fire Stikkontakter i alt. Strygejernet var endnu eneste Apparat.
Lamperne var stadig med Hejs som Petroleumslamperne, de fleste Lyspærer var 15
Watt, i Staldene 25 Watt, Gårdlampen fik 50. På Karmark fik de en 100 Watt i
Gården, den gik der Ry af.
Nu fik vi selvrensende Tærskeværk, Kværn, Rundsav og Hakkelsemaskine. Løystrup
Mølle måtte afstå sit Monopol på at male Korn til Foderbrug. Alle Maskiner blev
købt hos A. Blom i Skanderborg, hvordan de kom derfra husker jeg ikke. Men
Strømmen var en Revolution af Arbejdet, især ude, nu gik det både hurtigere og
bedre. Især Rundsaven, to Mand 20 RM! på en Dag mod før 1o Dage. Men den var
farlig indtil den fik sat sig i Respekt! Også Hakkelsesmaskinen krævede nogle
Fingre.
Plejlen blev hængt på Vægen og groede til med Spindelvæv. Hestegangen gravet op
og solgt som gammelt Jern. Heste og Dreng friet for et træls Arbejde. Men der
var for få Lampesteder så Flagermuslygten var stadig i Brug, i Udhusene havde
man den i Hånden og Lyset med sig ind i Krogene. Mærkelige Mennesker der 50 År
efter med mange Lamper og Lampetter med stærkt Lys så skal have Stearinlys
tændt også! Med centralvarmen kom det ældgamle åbne Ildsted [pejsen] tilbage
med Røg og den Aske der var en plage i Kakkelovn og Komfur. Skal vi også have
Langhalm i sengene?? Olmerdugen fra Dynerne har jo længe været i høj Kurs!
Nu er Plejltærsket Langhalm god og varm at ligge på så længe den er tør og ny
og bliver rystet hver Dag. Tjenestepigen holdt Karlenes Kammer, og når hun
glemte at ryste Halmen i længere Tid, hængte de Sengetøjet på Enden af Sengen
og satte en Fork i Halmen, som en Opfordring til at ryste Halmen. Var Halmen
muggen forkede Pigen Halmen ud på Gulvet, det var Karlen der skulde skifte Halm
i Sengen.
Sortering: |
Vej/gade: |
|
|
TOTAL: 6 |
|
1
|
Total visninger - alle billeder i databasen: (801174) siden 10-03-2009 |
|
|
|
Fra fæstebonde til andelsmand(2993) | Fra fæstebonde til andelsmand(2828) | Fra fæstebonde til andelsmand(2733) |
|
|
|
|
Fra fæstebonde til andelsmand(2710) | Fra fæstebonde til andelsmand(2820) | Fra fæstebonde til andelsmand(2736) |
|
1
|
|
Vist 12029 gange siden oprettelsen den 21-07-2009
|
|
|