SPONSORER


Google Annoncering
Se yderligere her!

Om Jens Peter og Jensine

Fortælling af: Jens Peder Frands Pedersen
Født: 1913 - Kirkevang, Laurbjerg
Link til Niels Ole Pedersens hjemmeside:  www.nop-betty.dk
Relation til historien: Fra fæstebonde til andelsmand
Dato: 20-07-2009

Jens Peder Frands Pedersen fortæller om sin Mormor og Morfar

JENS PETER CHRISTENSEN blev født i Laurbjerg "Laabjer” med langt ”aa” d. 11/6 1844, men holdt sin fødselsdag d. 1o/6 for ikke at fælles med ”Fanden” om noget!
J.P.’s Mor kender jeg ikke Navnet på, heller ikke herkomst! Faderen hed Kresten Krestensøn, og blev kaldt Kr. Smed, de var Gårdfolk, og havde den næstyderste mod Vest regnet fra Kirken. En Toft begyndte ved Åen, den blev skåret over af Jernbanen, det meste af Marken lå ud efter den nuværende Kommuneskov og Nordpå. En Udmark kaldt ”Kirkevang” 22 tdl. og noget Eng, ialt ca. 6o tdl., 5 tdl. Skov hørte til.
AFTÆGTSMAND KRESTEN KRESTENSEN stod der på Familiens Gravsted i Laurbjerg.
Jens Peter havde en Broder Niels Kristian, blev gift og købte ”Mågården” i Gerning. De fik en Søn og en Datter, de døde som ca. 2o årige, måske af Tuberkulose!
En Søster ”Maren” og Mand havde den gamle Kro i Randers i lang Tid. Jeg har set hende i Laurbjerg en gang, da var hun Enke. En anden Søster kom ud til Lem nord for Randers også som Gårdkone.
En tredje Søster blev gift med Niels Skytte, og de købte Løystrup, ”Overløystrup”. Hendes navn husker jeg ikke, hun blev boende der som Enke lidt. J.P. hjalp hende lidt med Driften. Med sin Høstmaskine, en Aflægger, høstede han i Essendrup, i Laurbjerg og Løystrup med Skifteheste! Jeg når ikke mere om Skytterne, kun at en Datter Marie blev gift med JOHAN der var Snedker, de var jo fætter og kusine, og boede på Bjørnsons Allé i København. Niels Skytte stammede sikkert fra ”Skøttegården” i Granslev. Den ligger i Svinget ned til ”Wåen”, nuværende Lyngåvej. Jens Skytte i Granslev var en Fætter til Skytterne! – Sørensen.
Jens Peter Christensens første kone hed Margrethe, hvor hun stammer fra er mig ukendt, kun at hun skal have været meget mørk, de fik følgende Børn: Kresten, Andrea, Margrete, Johan og Peter.
J.P. havde kautioneret for et Familiemedlem der var Forpagter af Præstegården, det gik ikke for dem, J.P. overtog Forpagtningen. Medens han havde den brændte Husene ned om Julen, det skal have været et Kuglelyn der tændte Mønningen af Stråtaget!
Et andet Familiemedlem var Snedker og havde Værksted hvor Karetmageren boede. De kom i økonomiske Vanskeligheder, og J.P. overtog Hus og Værktøj, så der blev til en Billet til Australien. Møblerne købte han også, jeg mener at vi har et dobbelt Skab derfra.
I Gården i Laurbjerg fik J.P. opstillet en Hestegang og Tærskeværk noget nyt. Faderen foreholdt ham at nu blev Husfolkene uden Mulighed til at tjene Føden om Vinteren, når de ikke skulle bruge Plejlen. J.P. mente ikke det var hans Problem, der blev nok noget andet at lave.
Ejeren af Østergård ved Langå havde den Vane at tage sine Hunde med, når han kørte ud løb de hvor det faldt for mellem Høns og Får og kalve ind i Gårdene. Nu havde J.P. et Forladegevær og et godt ”Nenne”, så han skød en af Hundene mellem Hønsene. Der blev Retssag ud af det, og den tabte J.P. og betalte. Men han fik Fred, det var nemlig rygtedes at han havde købt sig en dobbeltløbet Forlader Cal. 10. Så kunne han tage to hunde ad Gangen!
Margrethe døde ca. 1884 vist efter en Fødsel og så er Laurbjerg ude for en tid. Der skulle ske store forandringer.
Frem af Tågen kommer JENSINE, kaldet SINE, hun stammer fra Gjern. Hendes Mor var Kogekone og kom af en eller anden Grund til Essendrup for at hjælpe. Til Skiftedag, Mikkelsdag? kom Jensine til Gården som Pige. Sønnen hed MORTEN SØRENSEN, og de fik Sind til hinanden som det hed. Men Sine havde ingen Penge, så hun var ikke den rette til at stive Gården af. Så hun tag Plads på HOUBÆK i Vissing og var der 3/4 År, så hentede Morten hende, det gik vel skidt i Essendrup med Økonomien og Arbejdet. Sine måtte give Afkald på sit Tilgodehavende for at rejse i Utide!
Hun fortalte siden Mor at hun manglede den Smule Løn mange gange.
Morten og Sine blev gift og fik Gården og Mortens Forældre på Aftægt. Overleveringen siger at engang Sine havde sent Bud med Morten til Købmanden i Lerbjerg efter Hvedemel til Jul, forbød den gamle Kone at købe det, det nymodens var for dyrt og unødvendigt, Sine skulle ikke sætte dem på fattiggården ved at flotte sig! Nå de gamle døde, men der var stadig Smalhans i Gården, Morten var ikke for stærk.
Jeg mener at Sine på eet År fulgte to Børn og Mand til Kirkegården i Laurbjerg! Det var vist Tuberkulose eller Tæring måske Under- eller Fejlernæring, hårde Betingelser for en Kone.
Men hun havde en Datter, som havde fået Navne efter sine døde Søstre: AGNETHE, SØRINE, SOFIE, AGATE og om muligt et til. Og hun overlevede og skal have været en køn Pige! Måske får jeg hende frem igen.
Gården i Essendrup ligger nærmest Lerbjerg, og var den Gang firelænget Bindingsværk med Lade og Port til Kommunevejen, Stuehus mod syd og mod Jernbanen, Den brændte ca. 1925.
Sagnet vil vide at da Kirkeklokken ringede til Mortens begravelse døde J.P.’s Kone Margrethe i Laurbjerg.
I en Saga kan alt laves tilrette, jeg har ikke lavet dette sidste sammen, men fået det berettet af Agnethe Nissen.
Den 1o April 1885 begynder et nyt Liv for Jens Peter og Jensine! De blev gift i Laurbjerg Kirke og J.P. flyttede til Essendrup med 5 Børn. Peter var ikke så gammel at han kunne snakke rent, det må have været en brat opvågen for Sine at få 6 børn myldrende over i Sengen Dagen efter Bryllup!
Der blev i hvert Fald liv om ikke glade Dage for alle, og det må have været nyt for J.P. at være udflytter, fra det lune Laurbjerg med den gode og milde Jord til det åbne land med den stive Lerjord med Lyngbanker midt i marken! Men her var en dygtig og viljestærk Kone til Hjælp.
Den 5. Januar 1886 blev der født en Pige der fik Navne efter både Morten og Margrethe: MARTHA MARGRETHE, og for at gentage og følge Underet op kom SØREN PETER ca. 5 År senere, så var der fuldt Hus!
J.P. drev begge Gårde samlet en Tid, men må have haft Folk på den i Laurbjerg. Kresten var i Laurbjerg til sidst som en Slags Forpagter, han kaldtes da Kren Smed, og det fortælles at når han kørte i marken, havde han Vognen fuld af Byens Børn om Sommeren. Han var da gift med KAREN BJERREGÅRD fra Granslev.
J.P. solgte noget af Udmarken i Laurbjerg op efter Bakkærsminde langs Landevejen til Randers. Ud efter Mølleskoven blev der til to små ejendomme. Til rest var der toften syd for Banen og en Eng bag Kroen. Ca. 5 tdl. Mark og 5 tdl. Skov i Laurbjerg.
Bygningerne beholdt han og købte også Nabobygningerne til Tyskergården, Stuehusene var lejet ud til beboelse. Tyskergården brændte ned siden. Stuehuset til Fødegården stod til for en halv Snes År siden sammen med den store Lind fra Gårdspladsen.
Pengene fra Salget blev måske brugt til at gøre Skifte med, jeg mener at Agnethe fik 3 tusind, J.P.’s fik vel også lidt.
JENS PETER åbnede en Mergelgrav på Kanten af Bakkerne og merglede Gårdens Marker. Den sidste Mergel blev slæbt op på slæde og læsset på Vogn. Morbror Søren har vist mig graven, et stort og dybt Hul. Det har været Slæb for Mænd og Heste i flere År.
De havde nogle stærke tætte brune Heste med glatte Ben og et blankt Skind, en Hest der kunne holde ud at løbe og kunne trække et læs og var villig.
Bakkerne blev efterhånden plantet til med Gran i Stedet for Lyngen og der blev et godt Jagtterræn som J.P. var Mand for at udnytte. Han var Jæger om en Hals og en god og sikker Skytte så længe han kunne løfte Bøssen. Forladeren blev afløst af et Båndløbet Gevær med to Løb og til sort Krudt. Med det skød han alt fra Høns til Rådyr. De sidste Skovduer skød han ud af sin Fordør om Vinteren, når de kom for at se om han havde mere Krudt, da var han lige ved 8o År!
I flere År leverede de Mælk til Bøstup Mejeri indtil Kongstrup blev bygget. Og der blev bygget Andelsslagteri i Randers.
Efterhånden fik de to et fast Greb om Økonomien, de var Standsbevidste og stod ikke med Hatten i Hånden for en Stationsforstander. Det kostede J.P. en Fodtur fra Langå, han havde fået for mange Dramme i Randers til Marked og havde sagt Konduktøren sin mening i Toget. I Langå måtte han ind til Forstanderen, og Enden blev at Toget kørte uden ham. Men så kunne ham gå til Essendrup, og siden køre med Heste, en Tid da.
SINE var en statelig Kone. Hun havde ord for at være skrap, er det måske så sært, der var ikke Tid til Pjank og Livet havde ikke været en Leg for hende. Og der var mange at holde Styr på. Der var almindeligvis to Piger og tre Karle og en gammel Røgter.
Jeg kan mindes hende, som en venlig bestemt kraftig hvidhåret Kone med Knold i Nakken og Kappe over Håret. Det første Minde er fra en Jul i Kirkevang, de kom med en Julegave, et Spand Heste og tohjulet Vogn af Træ. De var vist gået derop fra Laurbjerg.
Gårdens Drift blev dem efterhånden for besværlig, og Sine gik med til at sælge, hun kunne ikke magte pigerne længere og blev vel også træt, de byggede sig så en Villa ved deres Skov i Laurbjerg med Udhus til Værksted og Plads til et Par Geder som kunne holde dem med Mælk. Mon J.P. kunne malke en Ged? Næppe.
Der fandtes ikke Vand på Pladsen, men neden for Banen var en Væld. Der blev gravet Brønd ovenfor Banen, og bygget en Vindmølle til at pumpe Vand. Det var Begyndelsen til Laurbjerg Vandværk.
Der blev plantet mange Frugttræer. Gartner Lindkvist var nok Rådgiver her, som Broder Nissen var Arkitekt for Huset, der kom til at hedde EGELØKKE efter et eller andet Digterværk og en stor Eg udenfor Bagdøren.
De havde en del Bihuse i Haven til Forsyning med Pålæg og en fast Åleruse i Åen neden for Banen gav mange Fisk. Jeg husker endnu: Å1 i Gele det var ikke min Livret heller ikke Finbrød med Honning og med Gedemælk til. Jeg var nok forvænt.
Ålerusen var også Anledning til Krig med Banemændene. J.P. gik lige ned over Banen trods Forbud og hentede gratis Fisk i en stor Sæk så det fyldte noget, samtidig hentede han også Vildt, altså en Kapitalist. Banefolkene havde irriteret ham så meget at han sagde nej til at sælge Jord til Nissen i Langå til et Savværk, der skulle ikke Socialister i massevis til Byen, der var nok ved Banen!
Sine gav mig et Vækkeur der ikke duede, det fik jeg til at gå, så fik jeg et i en Trækasse, rigtig gammelt, det gik i Bras. Det var med Pendul, hun havde tit noget gammelt som ikke kunne bruges af voksne, men af mig.
I 1910 holdt de Sølvbryllup! Blandt Gaverne var der en del Sølvtøj med graverede Navne, og det nye Testamente i stort Format med Billeder. Det er det eneste jeg ved om den Fest.
En 75 Års Fødselsdag, hvor kun PETER manglede blev fejret i Huset. Der var stillet Borde op på Loftet hvor vi spiste, og BRODER NISSEN holdt Festtalen som sædvanlig.

I 1920 om Foråret døde SINE hjemme i sin Seng. Hun var kun syg få Dage. Begravelsen skete fra Hjemmet efter Ritualet med Sang. SINE lå som hun sov, kun lidt bleg ellers pæn som sædvanlig, så blev Kistelåget skruet på, og de fleste Koner havde Vand i Øjnene. Margrethe fra Roskilde græd meget, hun var nok 2o År.
Kisten blev læsset på en pyntet Fjedervogn og to Mand trak Hestene ind til Kirken. Hvad Pastor Nygård sagde aner jeg ikke, der var andre Tanker der optog mig, det var første gang jeg så en død og en Begravelse. J.P. tog det fattet som det var noget der skulle ske. Han havde også gravstenen til sig selv Sine stående hjemme. Den havde været brugt før til noget Familie, nu blev der sat nyt Navn på, så var den som ny igen!
Når der skulle plukkes Æbler og tages Honning fra Bierne var jeg nede at hjælpe. Jeg mindes når J.P. lukkede op for Bihuset, og tog et ordentlig Sug af sin lange Pibe og blæste Røgen ned til Bierne, han havde Hovedet helt nede ved tavlerne, han blev ikke stukket ret tit, og det var ikke at se på ham når det skete, men mig foer de lige på og stak, så fik jeg Pibesovs på stedet: Nu tager det Pinen, sagde han. Nå jeg blev da ikke stukket der hvor Sovsen sad.
Efter SINES Død fik J.P. en Husholder: ELSE MARIE som vist dygtig og økonomisk hun var hos ham så længe han levede. Hun havde en forkælet Datter: ANNA, kaldet Pariser Anne, fordi hun skulle klædes efter sidste Pariser Mode. Hun havde ST. VEITS DANS.
JENS PETER havde sagt at han blev 80 og ikke mere, og han blev 80, og blev begravet efter samme Ceremoni som SINE. Med ham gik en stout og selvfølende Mand til Ro. Om så Jorden havde revnet foran ham, tror jeg ikke det kunne bringe ham ud af Fatning!
Var han Filosof? eller Fatalist?, han læste meget, spillede Skak og bandede aldrig, og der var ikke Spiritus i deres Hus.



Sortering: Vej/gade:
TOTAL:   6      

1   

Total visninger - alle billeder i databasen:   (432696) siden 10-03-2009
Fra historien: Fra fæstebonde til andelsmand - 8 generationer i Laurbjerg. Drengene på hestene er fra venstre: Jens Peder Frands Pedersen, Hans Pedersen, Aksel Michael Pedersen. De voksne er Ole Pedersen og hustru Martha Margrethe Christensen som holder datteren Signe Marie Pedersen Fra historien: Fra fæstebonde til andelsmand - 8 generationer i Laurbjerg. Familie portræt foran Egeløkke(Vesterled 13) Personerne er fra venstre: En tjenestepige, Jens Peder Christensen, barnebarnet Margrethe Lindkvist, Jens Peders hustru Jensine (Sørensen), svigersønnen Edvard Lindkvist, datteren Andrea Lindkvist (Christensen), og en af Jens Peders søstre i Randers. Fra historien: Fra fæstebonde til andelsmand - 8 generationer i Laurbjerg. Billedet er taget ca. 1895, og personerne er: Jensine Christensen (Sørensen) og Jens Peder Christensen med deres fælles børn Søren Peter Christensen og Martha Margrethe Christensen
Fra fæstebonde til andelsmand(1795)Fra fæstebonde til andelsmand(1526)Fra fæstebonde til andelsmand(1558)

Fra historien: Fra fæstebonde til andelsmand - 8 generationer i Laurbjerg. Billedet er taget ca. 1900 ved Jens Peder Christensens gård i Essendrup, det er Jens Peter til højre, de andre personer er tjenestefolk og muligvis to sønner. Fra historien: Fra fæstebonde til andelsmand - 8 generationer i Laurbjerg. Familie portræt foran Egeløkke(Vesterled 13) Personerne er fra venstre: En tjenestepige, Jens Peder Christensen, barnebarnet Margrethe Lindkvist, Jens Peders hustru Jensine (Sørensen), svigersønnen Edvard Lindkvist, datteren Andrea Lindkvist (Christensen), og en af Jens Peders søstre i Randers. Fra historien: Fra fæstebonde til andelsmand - 8 generationer i Laurbjerg. Ole Pedersen(født 1878 i Vellev) og Martha Margrethe Christensen(født 1886 i Essendrup) ejer bl.a. gården Kirkevang i Laurbjerg og senere Egeløkke på Vesterled.
Fra fæstebonde til andelsmand(1491)Fra fæstebonde til andelsmand(1591)Fra fæstebonde til andelsmand(1493)

1   



Vist 5106 gange siden oprettelsen den 21-07-2009