LAURBJERG

I TEKST OG BILLEDER

Fotos   -    Byudvikling   -    Grænselandet   -    Historier  -    Foreninger mm.  -    Tidslinie


 Laurbjerg
 ... Fra fæstebonde til
         andelsmand

 ... Barndomserindringer
 ... Erindringer 1918 - 1920
 ... Erindringer 1920 - 1925
 ... Radioen kom til
         Laurbjerg

 ... Da Elektriciteten kom til
         Laurbjerg Mark

 ... Jens Peter og Jensine
 ... Johannes M. Grejsen
 ... Familien Gabriel
 ... Laurbjerg Vandværk
         100 år

 ... Vinteren 1940


 Jernbanen
 ... Silkeborgbanen

 Bidstrup
 ... Søren Nielsen

 Bidstrup
 ... Livet ca. 1930

Jernbanen - Laurbjerg / Silkeborg / Bramminge



Ledvogterhuset i Knudstrup, No. 2 talt fra Laurbjerg
År: 2009
Foto: Allan Gorm Pedersen

Jernbanebroen i Knudstrup fra 1922
År: 2009
Foto: Allan Gorm Pedersen

Kolonnehuset i Knudstrup
År: 2009
Foto: Allan Gorm Pedersen

Knudstrup Baneoverskæring
År: 2009
Foto: Klip fra Google Maps 2009

Bøstrup Baneoverskæring
År: 2009
Foto: Klip fra Google Maps 2009

Iltog no. 507 under indkørsel til Laurbjerg fra Silkeborg den 1. april 1969. Billedet er taget hen over Lilleåen(syd for Ådalsvej) mod "Silkeborgbroen" som vi kalder den i daglig tale.
Dato: 01-04-1969
Foto: Vigand Rasmussen

MO 1875 i Laurbjerg med toget 17:38 fra Randers kort før nedlæggelsen, nemlig den 28. april 1971. Persontrafikken ophørte med overgangen til sommerkøreplanen den 23. maj 1971
Dato: 28-04-1971
Foto: Vigand Rasmussen

Den gamle jernbanebro over Lilleåen (I Laurbjerg kaldet "Silkeborgbroen".
Dato: 28-01-2009
Foto: Allan Gorm Pedersen



Silkeborg banen også kaldet "Den "Skæve Bane"

Den skæve bane Laurbjerg - Silkeborg - Bramminge
Loven om vedtagelse af banestykket Laurbjerg - Silkeborg er blev vedtaget i april 1900.
Der var en del debat om udgangspunktet for banen, som egentlig skulle starte i Randers. Men på grund af det kuperede terræn blev det ikke Randers, og ej heller Langå, men i stedet for Laurbjerg.

Derfor blev banestrækningen først anlagt i 1906, og den 12. november 1908 blev banestrækningen til Silkeborg indviet.

Der bliver anlagt en række stationer, hvor de første efter Laurbjerg, er Bøstrup og Thorsø. Endvidere opføres en række funktionærboliger og banevogterhuse. Sidstnævnte havde en størrelse på 42 m², hvilket i dag, virker som næsten urimelige forhold for en familie.

Tjenesteboliger:
Det første banevogterhus ligger i Laurbjerg, lige inden Silkeborg banen krydser lilleåen.
Banevogterhuset i Knudstrup er nummer 2. Huset ligger der endnu, der hvor man går fra Knudstrupvej og op på stien. Næste banevogterhus nummer 3 ligger hvor jernbanen krydser Sognevej (mellem Houlbjerg og Granslev).Sidste overskæring før Bøstrup var hvor jernbanen krydser Bøstrupvej (ved Bøstrup mejeri).

Kolonnehuset i Knudstrup:
Det lille røde skur, bygget i jernbanesveller, har fungeret som mandskabsskur for de tjenstlige ansatte der vedligeholdte banen.

Det forlyder dog at afdøde Dagmar som har boet i Knudstrup i mange år har fortalt, at det oprindeligt har været et trinbræt. Det fortælles at hun har taget toget til markedet i Randers før i tiden.

Mandskabshuset er indenfor er de senere år, på eget initiativ, istandsat af Lena og Per Olsen, Laurbjerg, og bruges af forbipasserende på cykel eller til fods.

Knudstrup
      
Fotos herover viser spor af den gamle overskæring i Knudstrup. Til højre foto inde fra kolonnehuset.

Laurbjerg - Knudstrup
      
Fotos viser resterne af den ubemandede overskæring i skoven mellem Knudstrup og Laurbjerg.

Knudstrup Baneoverskæring
Kortet til venstre:
A: Banevogterhuset
B: Baneoverskæringen
C: Broen opført i 1922
D: Mandskabshuset - Trinbræt?
Den gule linie viser den oprindelige vej. Ifølge Målebordsblad 1928-1940, har der været en vej nord om banehuset(omtrent der hvor Mandskabshuset er) , fra Knudstrup til Røde Mølle

Bøstrup Baneoverskæring
Kortet til venstre:
A: Banevogterhuset
B: Broen opført i 1922
C: Bøstrup Mejeri
Den gule linie viser den oprindelige vej.

Overskæringerne i Knudstrup og Bøstrup blev dog nedlagt i 1922, da der skete en omlægning af de to veje under banen via beton broer. Begge broer står stadig intakt.

Fokus på banens rentablitet:
Lige før Anden Verdenskrig var banen under observation, med henblik på afvikling på grund af økonomien på strækningen. Under og lige efter krigen var jernbanerne i Danmark anderledes brugt da det stort set var eneste transportmulighed p.g.a. manglende brændstof til køretøjer generelt.
Op gennem 50'erne og 60'erne falder godsmængden og passagertallet og derfor urentabel.

Ruten til Silkeborg ophørte med persontrafik den 23. maj 1971. Godsforbindelsen fortsatte endnu nogle måneder på grund af godstransporten til Slagteriet i Thorsø.

Sidst i 1972 begyndte DSB at optage skinnerne på Laurbjerg - Silkeborg strækningen og arbejdet blev fuldført i 1975.

Jernbanen blev til Natursti
Strækningen til Silkeborg henlagde i flere år, hvor der kun var skærver. Det var oplagt at bruge de den gamle bane til natursti, hvilket først skete midt i 80'erne.
Naturstien er ført igennem helt til Resenbro/Silkeborg, og er en fantastisk oplevelse. Stigningerne er beskedne, så den passer perfekt, når familien skal på cykeltur.


Spørgsmål:
  • Har der været trinbræt i Knudstrup?
  • Kender du til uheld på strækningen?
  • Ligger du inde med oplysninger, der kan have almen interesse?
  • Har du gamle fotos?