I TEKST OG BILLEDER |
 |
Fotos - Byudvikling - Grænselandet - Historier - Foreninger mm. - Tidslinie
Laurbjerg
andelsmand
Laurbjerg
Laurbjerg Mark
100 år
Jernbanen
Bidstrup
Bidstrup
Erindringer 1918 - 1920 |
| Tidsbillede 1918 - 1920Født: 1913 - Kirkevang, Laurbjerg Niels Ole Pedersen hjemmeside: www.nop-betty.dk Relation til historien: Fra fæstebonde til andelsmand Der kom stabile Priser, og Landbrugsproduktionen steg. Det så lyst ud for Landbruget, dets Rådgivere fortalte at en meget større Produktion nemt kunde afsættes. Den billige Majs fra La Plata og Donau og Russisk Byg fra Ukraine til ca.15 Kr. Tønden. 50kr. for en Smågris, 100 kr. godt og vel for en Slagtegris, betød at der kunde drives Landbrug uden Jord, et stort Svinehus var en god Investering. Så døde Jens Peter Christensen vist 1924. Da Boet skulde gøres op og deles, købte Far og Mor Villa, Skov, Jord og Eng ialt ca. 10-11 Tdl. for 22.000 Kr. Kirkevang blev solgt til Aksel Pedersen fra Karmark for 46,000 Kr. med 22 Tdl. og Avl og Besætning med Undtagelse af en brun Hoppe. Det var vist om Foråret Flytningen skete. Der blev så bygget Staldbygning i Laurbjerg til Svin og 6-7 Køer. Mælken solgte Far i Laurbjerg By fra en åben Fjedervogn, Mælken var i Transportspande med en Hane i Bunden, og målt i et Litermål, Pris 25 Øre. Efter kort Tid var der ikke Mælk nok i hans egen Produktion. På Mejeriet købte han så både sød- skummet- og Kærnemælk til at sælge. Det gav en Mængde Småmønter og vel også Fortjeneste. Og Regnskab med Kreditgivning. Mor startede et Hønseri med at købe en Rugemaskine til 200 Æg. En Sensation. Der kom virkelig Kyllinger af Æggene. Året efter havde hun Æg nok og fire Maskiner i Drift, og kunne sælge Kyllinger. En Kyllingemoder med Blikbund der blev opvarmet med en Petroleumslampe var bedre end Skrukhøns til Kyllinger. Skoven nær Husene blev til Hønsegård. Hun fik også Kalkuner. Bierne havde de taget med og købt dem, J.P.C. havde ialt en Snes Stader. Efter to Års Forløb mageskiftede de med Anton Karl Jensen i Granslev, der havde en Gård på 32 Tdl. De tog atter det brune Øg med sig. Prisen på Gården blev sat til 52.000 Kr. med Avl og Besætning. 32.000 Kr. var det sat til i Laurbjerg. Der må være udbetalt 10.000 og 10.000 blev sat på en Veksel med Købmand Viggo Michaelsen i Granslev. Det skulde jo være en god Handel, selv om det havde kostet at bygge i Laurbjerg. Både Jord og Bygninger var bedre i Granslev. Der var Elektrisk Jævnstrøms-lys men ingen Kraft, men Gadelys som Laurbjerg ikke havde på den Tid. En to klasset Skole mod Lb,s fire. Men Landsbyens Hygge var i Granslev, men vi var Fremmede i Byen i mange År. Da vi var flyttet til Laurbjerg blev især Vinteren lettere, der var ikke langt til Skole. De lange Ture ad "Gydevejen” som Markvejen kaldtes, den blev aldrig ryddet for Sne, de var forbi. Nu var det en Festdag når Sneen kom, vi fik en rigtig Kælk, og på Landevejen hvor vi ikke måtte komme var der en fin Kælkebakke, som de fleste Børn brugte. En Månelys Aften med lidt Frost og en glat Landevej kunde der køres fra Toppen af ”Hulen”, som Bakken kaldtes og helt ned til Åen. Da ikke alle havde en Kælk var der altid fuldt Læs på. Vi sad tæt sammen og den bageste styrede med en Stage ligesom Roret på et Skib. Karl Degn var Sognefoged og mødte op og forbød at køre over Krydset ved Missionshuset. Når vi fortsatte med at kælke kom der Sand på Vejen, så kom vi Sne på og Sne på Jernbaneoverskæringen, så kunde vi køre igen. Vincent Sørensen i Kongstrup havde en Kælk der kunde tage 10 Mand, det var den hurtigste med fuldt Læs. Heldigvis blev ingen kørt ned af Bilerne på Vejen. Børnenes Juletræ var som Regel 4de Juledag på Hotellet, der var som Regel sat tre Grantræer på Rad i den lave Sal. Lærer Flade var Leder. Når Træet var tændt gik vi rundt tre i Geleddet medens der blev sunget. Når Lysene var brændt ned, skulle Træerne smides ud. Det var Tradition at nogle voksne slæbte af med Træet og Børnene halede ind efter alt det de kunne mens de råbte så højt de kunne, det var lige ved at være Festens Højdepunkt. Vi fik Lov at plyndre Træerne inden, det foregik med stort Spektakel. Så blev vi stillet op på to Rækker, og fik udleveret en Pose med Godter, der var en Appelsin, Figner, Dadler, fyldt Brystsukker lidt Chokolade, Karameller og så Pebernødder som ingen spiste. Lærer Flade læste en Historie og fortalte om Julen og der var Dans. Næste Festdag var Grundlovsdag, det foregik i Mølleskoven. Sidst på Formiddagen kom der et Ekstratog fra Randers med Søndagsskolebørn og deres Ledere. Søgård, Ejeren af Hotellet, solgte Sodavand og Dobbeltøl, og Is som blev lavet på Stedet. Balloner uden Gas, Skrigeballoner, og Småskrammel kunde hurtigt snuppe den Krone vi havde at more os for, men så kunde der tjenes 2 Øre for hver tomme Flaske vi afleverede. Lederne af Søndagsskolerne fik Sanglege i Gang, der måtte alle være med. Det begyndte gerne med at begrave "Malle Brok” med hiv og sving og elendighed, der var ”Skære Havre”, ”Rulle Skråtobak”, ”To Mand frem for en Enke”, ”Tyv det skal du Være”, måske mere endnu. Ved fire Tiden gik Randersbørnene til Stationen. Til deres Ekstratog. Men over Middag var der kommet mange Unge, både Karle og Piger cyklende til Festpladsen. Helt fra Randers kom de, deres Cykler satte de i Cykelstald hvor en Mand havde Opsyn med dem, så de ikke blev ødelagt eller stjålet. Der var så Dans i en Pavillon i Skoven til Harmonika, eller der blev danset i Grannålene under Træerne, det sluttede sjældent før Solen stod op! |