I TEKST OG BILLEDER |
 |
Fotos - Byudvikling - Grænselandet - Historier - Foreninger mm. - Tidslinie
Laurbjerg
andelsmand
Laurbjerg
Laurbjerg Mark
100 år
Jernbanen
Bidstrup
Bidstrup
Granslev ca. 1930 |
| Lidt om Livet i Granslev ca. 1930Født: 1913 - Kirkevang, Laurbjerg Niels Ole Pedersen hjemmeside: www.nop-betty.dk Relation til historien: Fra fæstebonde til andelsmand De fleste Gårde havde 1 karl og 1 Pige. I Knudstrup var der 3 Karle og 1,1/2 Pige på de to af Gårdene, og dem fra Vrangstrup kom også til Byen, så om sommeren var der mange Unge på Gaden om Aftenen og om Søndagen. Byen var ikke Kloakeret så vi sad i Grøften der gik langs Gaden og var tør om Sommeren, der så vi så hvem der kom cyklende for at træffe andre, eller skulle på kærestebesøg i Nabobyen. Bygaden var i fordums Tid brolagt, da brolægningen ikke blev vedligeholdt blev den dækket til og Vejen højere end Indkørslerne til nogle af Gårdene, det gav Oversvømmelser i Regnskyl, især hos Skomager Dauberg der boede i den gamle Gyde, hvor der skal have ligget flere Huse, deraf Navnet. Lørdagsaften samledes Ungdommen for at bestemme hvor den skulle til Bal, som Regel samlet. En Balbillet kostede 1 1/2 Kr. Havde vi ikke så mange Penge måtte vi vente til Kl. 1 så var der Overdans for 50 Øre, og så sparede vi Kaffen. I Skød var der mange kønne Piger! I Haurum gik Ballerne Godt, i Houlbjerg var vi aldrig velkomne, på Kroen i Laurbjerg var der altid Fest og som Regel et godt Slagsmål, det kunne lade sig gøre at få kredit hos Jessen Kromand. I Sølvsten, forbi Skød kom vi også en Tid, det gjorde Eleverne fra Herregården Jernit også, de var bevæbnet med deres Svensknøgle for at se drabelige ud, men en Gang de startede et Slagsmål fik de Klø af Friskerne fra Lyngå hvor vi kom en sjælden Gang til Bal. Selv i det lille Tåstrup Forsamlingshus kom vi, der var Petroleumslamper i den lille overfyldte Sal. Så var der Skovballerne, et helt kapitel for sig, de var i et stort rundt Telt i en Skov eller Krat og holdt ud til den lyse Morgen. Forbi Aidt ved Katvad Mølle var der et, i Hadsten hvor nu Kommunekontoret ligger, var der en Pavillon hvor der var Skovbal hver Sommer, det var Kobal. Oprindelig var det en Forudsætning for at komme i den forening at Forældrene skulle have 20 Køer, deraf Navnet der siden blev til Hadstenegnens Ungdomsklub. Den første dans i Skoven jeg mindes var i Mølleskoven i Laurbjerg. Når vi havde spillet Fodbold om Aftenen, var der somme tider kommet Piger ud på Pladsen i Skoven, Musikeren der hed ANDREAS, mellem-Andreas, boede lige op ad Pladsen, og han spillede Harmonika en hel Nat for 10 kr. i Pavillonen. Når det blev mørkt strøg Karlene en tændstik for at se hvem de bød op til Dans i Fodboldstøvler, og pigerne gemte sig for dem de ikke ville danse med. Det var altid spændende til November at se de nye Karle og Piger der kom til Byen, de ville som Regel lave det hele om med det samme inden de faldt til. Men selv i så lille en By var der gerne de over- og neder-Bys. Vi overbys havde Bageren, til Fordel for de nederbys der kun havde Smeden. Købmanden var mellembys og havde åben til kl. 9 Lørdag Aften, der fik vi gerne en Cigar inden Lukketid når vi havde opført os ordentligt. Så skulle vi fodre Hestene af og strø under dem, det var gerne hele Byen igennem. Var far og Mor i Byen kom næsten hele Flokken med ind og fik Kaffe og et Spil Mousel på 4 øre. I Peder Gluds karlekammer, der var lige op ad Stalden, sad der gerne 4 mand i Sengen når der skulle spilles kort der. Hos Hans Skovfoged der aldrig var hjemme om Aftenen, da han var Enkemand, var vi tit. Stuen var så lille at Petroleumslampen kunne varme den op. En af Sønnerne Kresten Skovfoged vandt altid når vi spillede Mousel. En gang havde et Sjak listet ham med til at spille på 20 øre med alle Kunstens Unoder, og han vandt 16 kr. til et Par nye Sko, en halv Måneds Vinterløn. Nå han trængte også til dem, han havde haft Tuberkulose og tjente for lidt, det var ikke nemt at finde let Arbejde. Så var der Snekastningen, hver Gård skulle stille med en Mand når Snefogeden sendte Bud. Snefogeden blev udpeget af Sognerådet, og var ulønnet som Snekasterne, det var som Regel den sidst etablerede Gårdmand der fik Hvervet. Som Tak kunne Snefogeden risikere en Bøde hvis han kom for sent ud! For os Snekastere var det en Fest i Begyndelsen, men efter otte Dage i Træk et træls Arbejde, værst når det var så stærkt Tø, at der var Vand under Sneen, vi havde ikke Gummistøvler, kun Træskostøvler, de var sjælden helt tætte. Men så kom Fastelavnen med al dens Ståhej. Om Søndagen løb Drengene Byen og Omegnen igennem og sang ved Dørene og fik Penge til at holde Fastelavnsfest med Dans for samme Aften. Drengene var pyntet som små Soldater med Skråbånd påsat Papirrosetter, Epauletter på Skulderen blå Skråhue og Sabel ved Siden. Med Fanen i Spidsen og Kongen med Krone, og Prins og Pengesamler og måske en Bajads eller Nar, var det et festligt Optog som Drengene gik op i med stor Alvor. Der var stor Hemmelighed om hvilke Piger der skulle være Dronning, Prinsesse eller i det hele taget med Soldaterne til Indmarchen hvor de sang Slagsangen igen til flyvende Faner og Klap fra Tilskuerne. Sangen lød sådan: Hura for fastelavnen det er en ret gemytlig tid nu har vi taget ringen og ofret al vor flid nu har vi fået en konge hu-ra konge sagen er nu omme og alting er forbi. Vi vor Konge Følger fra Hus til Hus fra Gård til Gård og tror vi er velkommen i hvor vi stormer på! Gid I må længe leve hurra leve ha’ det som en Greve i mange lykli År. De fleste Steder fik Hæren Løn for deres Ønske i klingende Mønt, og takkede med følgende: Og tak skal i nu have for eders gave god Den var for os velkommen for den var meget stor kom hen til os i aften i salen hvor vi er og hermed vil vi vandre og byde jer farvel. Sanme Aften efter at Kassemesteren havde hældt alle de indsamlede Mønter ud på Købmand Mikaelsens Disk, og der var taget Penge fra til at betale for Musik, Sal og Kaffe, Sodavand og Boller til Soldater og deres Damer, og Resten af Pengene delt, som Regel ligeligt, var der Fastelavnsbal for Børnene fra Sognet. Gratis - - - Det var almindeligt at Indmarchen af Soldater med Damer foregik efter at Kroningen af Dronning, Prinsesser og Fanebærerinde, var sket i Skænkestuen. Musikken spillede og de Trætte Soldater sang Fastelavnsvisen, og Ballet var åbnet, og Fanerne sat til Side, det var festligt og med Maner! Med Dronningen knejsende med den strålende Krone og Prinsesserne med deres lidt mindre Kroner. Og den Hemmelighed, som var sivet ud, om Dronningeværdighed afsløret. Skolen i Granslev havde kun to Klasser og een Lærer, Lund, men en Tid 40 Elever i hver Klasse. Lund var en afholdt Lærer og god ved Børnene, vist ikke slem til at gøre Forskel socialt, og evnede at få de fleste lært at regne og skrive. Det skete på Skiffertavler med en Griffel også af Skiffer. Han var en god fortæller, og havde været ivrig Jæger. Det fortælles at han en Gang i Vrangstrup havde skudt en Hjort, der løb over Skovdiget inden den faldt. Han nægtede at hente den i Skoven, han var jo Tjenestemand og kunne risikere sin Stilling for Vildttyveri. Jens Smed i Bækgården der var med på Jagten hentede Hjorten om Natten, og kunne afse den ene Kølle til Lund, men ikke holde tæt med Affæren. Omkring År 1900 var der en Håndværker i Langå som var optaget af det nye fænomen som Elektriciteten var, han hed Martens og fremstillede små elværker på 32 volt der havde Vindmotor som Drivkraft. I Granslev havde Bymændene overtaget Vandmøllen, og skulle have den sat i Stand, samtidig ville de lave Strøm til Lys, men Afstanden fra møllen til Byen var for stor til 32 Volt så det blev 220 Volt. Der blev sat Turbine i Møllen(ca.10 HK), det var Jævnstrøm og en Akkumulator blev sat ind. Som Reserve var der en Glødehovedmotor til Drift når Åen frøs til. Alle Gårdene og de fleste Huse fik Lys. Der var Overskud af Strøm, så det næste der blev lavet var Gadelys og Værket kørte billigt og upåklageligt i mange År med kun lys som energi og Mølleri der malede Byens Korn. Der var to Kværne i Møllen, de stod på Loftet. Kornet blev hejst op med Spil der blev drevet av Møllen. Fem Gårde fik el Kraft, Købmand og Snedker også, nu var Møllen overbelastet, fire Gårde havde Hesteomgang endnu i 1934, så kom der Petroleumsmotorer. Den første "Passer” på Møllen var en Gårdmand der var kørt bag ud, han hed P. Bjerregård og var ikke den store Slider. Der blev Lejlighed til at Fyre ham, da endnu en gårdmand blev arbejdsløs. Anton Jensen der var i Familie med Jens Smed i Bækgården, fik nu pladsen, og hed nu Anton "passeren” og var der i flere År. Også han blev Fyret vist efter uoverensstemmelse med Købmand Mikaelsen, der nu fik Lejlighed til at skaffe endnu en gårdmand, Mogens Mogensen et Sted at arbejde og en Bolig i Værkets Hus. De forskellige Passere måtte ikke have Høns eller Svin. Lærer Lund blev nu Formand for Møllen og det hele gik godt økonomisk. Det fungerede indtil Mogens efter Ordre fra Lund afbrød Strømmen en Gang Mikaelsen satte sin Kageknuser i Gang om Formiddagen. Når Kværnen gik om formiddagen stod Dynamoen stille og Motorerne måtte ikke køre på Akkumulatorerne. Så eksploderede Købmanden og ville fyre Mogens, men Lund fastholdt sin Ordre, det blev forelagt Generalforsamlingen der så valgte ny formand, vist Mikaelsen der før havde været Formand, og da skaffet Møllen for stor Gæld inden han blev ked af Bestillingen og gik af. På næste Generalforsamling påstod Købmanden at Lærer Lund ikke havde Stemmeret selv om han havde været Formand i flere år og stillet med et godt Driftsresultat, men boede i Skolen der tilhørte Kommunen, og derfor ikke ejede Huset han boede i. Nogle Bymænd skaffede Lund en Fuldmagt fra kommunen til at varetage dens Interesser. Men Lund kom ikke siden til Generalforsamling i Møllen! Og Granslev var delt i to Lejre, een for Mikaelsen og een imod. Omkring 1934 købte Poul Glud og Anker Thomsen en Petroleumsmotor i Fællesskab til at trække Tærskemaskinen og havde megen Fornøjelse af den, da den kunne stå på to Bjælker og trække Maskinerne. Ole Pedersen havde længe været utilfreds med Hestegangen og det gamle Tærskeværk der ikke kunne rense Kornet. Han var bedre vant fra Kirkevang, men krisen havde umuliggjort investering i nye Maskiner. Nu vovede han Springet og købte en Ulstrup Petroleumsmotor på 1o hk. i Tåstrup, og et halvrensende Tærskeværk hos Becker i Randers, men den Motor var for stor til at stå fast på Bjælker, der skulle Fundament til, og når der skulle Fundament til skulle der også Hus til. Nå det kom i gang og var en stor Lettelse. Ole Pedersen havde søgte Møllen om at få Lov at male sit eget korn og fået Afslag. Det var sådan at de der fik lys fra Møllen ikke måtte male selv. Det var mølleriet der var Grundlaget for Økonomien i Værket. Så kom Mund og Klovsygen til Granslev og O.P.s Køer gik ikke fri, og Gården blev afspærret. Intet Foder eller Dyr måtte komme ud af Gården, og Mikaelsen nægtede rettelig at Møllen måtte male O.P.s Korn. Det var lige Vand på O.P.s Mølle, han købte sin egen Kværn og malede løs, også da Klovsygen var forbi. Det var hans Plan at sætte Sand i maskineriet i Møllen så Byen kunne få Vekselstrøm fra Randers. Økonomien i Møllen var da dårlig, og der var Stemning for at smide købmanden ud som Formand. Ved Afstemningen stemte O.P. denne ene Gang på Mikaelsen, og da han blev bebrejdet at have stemt på Købmanden, sagde han at Mikaelsen var den der hurtigst kunne køre Møllen ned så de kunne få Vekselstrøm. Det hele gik nu i opløsning, Mogens gik af, han blev vist syg og Laurits der ejede Møllegården og havde afløst Mogens ind i mellem blev nu Passer, skønt han havde både Køer og Grise, Mikaelsen havde Penge i klemme hos Laurits og havde ansat ham. Men nu fungerede det ikke mere, Laurits blev fyret, og for første gang blev en ikke Gårdmand Passer, nemlig en ung Karl der havde tjent i Byen, han passede det vist godt nok en Tid. Hedeselskabet der havde udarbejdet et Projekt til afvanding af Mosen og Kæret, købte Møllen og nedlagde den for at sænke Vandstanden i Åen. Bygningerne blev revet ned. En heldig Afslutning for den Mølle der var blevet for lille til at forsyne Granslev med Strøm, og var et Minde om de Mænd der var fremsynede og havde skaffet Byen Strøm Tidligt. |