LAURBJERG

I TEKST OG BILLEDER

Fotos   -    Byudvikling   -    Grænselandet   -    Historier  -    Foreninger mm.  -    Tidslinie


 Laurbjerg
 ... Fra fæstebonde til
         andelsmand
 ... Barndomserindringer
 ... Erindringer 1918 - 1920
 ... Erindringer 1920 - 1925
 ... Radioen kom til
         Laurbjerg
 ... Da Elektriciteten kom til
         Laurbjerg Mark
 ... Jens Peter og Jensine
 ... Johannes M. Grejsen
 ... Familien Gabriel
 ... Laurbjerg Vandværk
         100 år
 ... Vinteren 1940


 Jernbanen
 ... Silkeborgbanen

 Bidstrup
 ... Søren Nielsen

 Bidstrup
 ... Livet ca. 1930

Da Elektriciteten kom til Laurbjerg Mark




Tidsbillede omkring 1920

Fortælling af: Jens Peder Frands Pedersen
Født: 1913 - Kirkevang, Laurbjerg
Niels Ole Pedersen hjemmeside: www.nop-betty.dk
Relation til historien: Fra fæstebonde til andelsmand


Omkring 1920 kom Elektrlciteten til Laurbjerg Mark, det var Randers Kommunale Elektricitetsværk der udvidede sit Område. Der blev Bygget en Transformator mellem Løystrup og Bakkjærgård til at forsyne hele Laurbjerg Mark. De fleste Beboere gik med, og Installatører fra Langå og Randers lavede Installationen i Husene. Værket lagde Ledninger ind til og med Måleren. Masterne kom med Tog til Laurbjerg, Far kørte dem ud og læssede dem af hvor de skulde bruges, en opgravet Græstørv markerede hvor de skulde stå. Isolatorer og ledninger kom Værkets Folk med.
Da Masterne var rejst og Ledninger sat på, var der kommet nyt Præg på Landskabet.

Kraftinstallationen blev fra Ladegavlen til Måler lagt i Jernrør, og bestod af tre isolerede løse Kobberledninger, Målerskabet var et Træskab, Stikprop og Kontakt som i Dag. Motorkabel holdt sammen med et Snorevæv. Motoren 7 1/2 HK. Aseas Slæberings med Modstands Igangsætter og Ring-smøring i Olie.
Lyset fra Gavlen på Stuehuset også i Rør, men i Køkken og Bryggers i enkelte Ledninger på Isolatorer. Kun i Udhusene brugtes Blykabel. Jeg tror ikke der var mere end fire Stikkontakter i alt.
Strygejernet var endnu eneste Apparat. Lamperne var stadig med Hejs som Petroleumslamperne, de fleste Lyspærer var 15 Watt, i Staldene 25 Watt, Gårdlampen fik 50. På Karmark fik de en 100 Watt i Gården, den gik der Ry af.

Nu fik vi selvrensende Tærskeværk, Kværn, Rundsav og Hakkelsemaskine. Løystrup Mølle måtte afstå sit Monopol på at male Korn til Foderbrug. Alle Maskiner blev købt hos A. Blom i Skanderborg, hvordan de kom derfra husker jeg ikke. Men Strømmen var en Revolution af Arbejdet, især ude, nu gik det både hurtigere og bedre. Især Rundsaven, to Mand 20 RM! på en Dag mod før 1o Dage. Men den var farlig indtil den fik sat sig i Respekt! Også Hakkelsesmaskinen krævede nogle Fingre.
Plejlen blev hængt på Vægen og groede til med Spindelvæv. Hestegangen gravet op og solgt som gammelt Jern. Heste og Dreng friet for et træls Arbejde. Men der var for få Lampesteder så Flagermuslygten var stadig i Brug, i Udhusene havde man den i Hånden og Lyset med sig ind i Krogene. Mærkelige Mennesker der 50 År efter med mange Lamper og Lampetter med stærkt Lys så skal have Stearinlys tændt også! Med centralvarmen kom det ældgamle åbne Ildsted [pejsen] tilbage med Røg og den Aske der var en plage i Kakkelovn og Komfur. Skal vi også have Langhalm i sengene?? Olmerdugen fra Dynerne har jo længe været i høj Kurs!

Nu er Plejltærsket Langhalm god og varm at ligge på så længe den er tør og ny og bliver rystet hver Dag. Tjenestepigen holdt Karlenes Kammer, og når hun glemte at ryste Halmen i længere Tid, hængte de Sengetøjet på Enden af Sengen og satte en Fork i Halmen, som en Opfordring til at ryste Halmen. Var Halmen muggen forkede Pigen Halmen ud på Gulvet, det var Karlen der skulde skifte Halm i Sengen.