LAURBJERG

I TEKST OG BILLEDER

Fotos   -    Byudvikling   -    Grænselandet   -    Historier  -    Foreninger mm.  -    Tidslinie


 Laurbjerg
 ... Fra fæstebonde til
         andelsmand
 ... Barndomserindringer
 ... Erindringer 1918 - 1920
 ... Erindringer 1920 - 1925
 ... Radioen kom til
         Laurbjerg
 ... Da Elektriciteten kom til
         Laurbjerg Mark
 ... Jens Peter og Jensine
 ... Johannes M. Grejsen
 ... Familien Gabriel
 ... Laurbjerg Vandværk
         100 år
 ... Vinteren 1940


 Jernbanen
 ... Silkeborgbanen

 Bidstrup
 ... Søren Nielsen

 Bidstrup
 ... Livet ca. 1930

Familien Gabriel


Cementstøberiet i Laurbjerg (grusgraven i baggrunden)
Kilde: Mickey Herold
Foto: Ukendt

Familien Gabriel på Skolevej (Cementstøberiet/Grusgraven)

Skrevet af: Mickey Herold, Djursland
Dato: 17-02-2009

Mit navn er Mickey Herold, jeg er født og opvokset i København men i dag bor jeg på Djursland med min hustru. Egentlig er jeg flyttet ”hjem” til mit ophav for min Far er fra Hevring og min Mor er fra Laurbjerg.

I slutningen af 60´erne og op igennem 70´erne tilbragte vi altid sommerferien hos min Morfar og Mormor, Marius og Marie Gabriel i Laurbjerg. Morfar bestyrede en grusgrav i byen og her slog vi vores orange/grønne familietelt op. Min bror og jeg elskede at lege i bakkerne og følge de skinner der stadig lå efter en smalsporsbane der har bragt grus ned til huset hvor Morfar støbte fliser, rør og andre betonvare.

Jeg har en del gamle farvediasbilleder fra vores ferier hos mine bedsteforældre men de er vist nok alle fra grusgraven bag deres tolængede gård. Gården er desværre ikke mere men jeg har vedhæftet et billede af den, det er et luftfoto og man kan også se grusgraven bagved. På billedet kan man også se en trappe ude til højre i billedet, og da jeg sidst var i Laurbjerg var den der stadig som et sidste levn fra en svunden tid.

Min Mor, Anna Elisabeth Gabriel f 1930 – d 1988, fortalte mig engang en lille historie om min Morfar.
Der var ikke meget at lave med grusgraven så Marius gik ned til jernbanen for at søge arbejde. Lige da Morfar var kommet ned på stationen var der én der var faldet ned på skinnerne og var blevet kørt over af toget, det viste sig at være en der arbejdede på stationen. Stationsforstanderen sagde til Morfar at hvis han ville have arbejde kunne han starte med at hjælpe med at samle den døde mand sammen, hvortil Morfar stille sagde ”den enes død, den andens brød”, og så fik han arbejde på Laurbjerg station.

Venlig hilsen
Mickey Herold