Gadepartier fra Laurbjerg
Flot postkort fra LAURBJERG den 26/5-1933 til ALKEN st. ØVERSTE gadeparti er fra Nørregade taget lige ovenfor tunnelen. Til venstre ses efter udhuset Skomageren i Laurbjerg(Man kan se markisen er slået ud). Efter denne ses den meget store telefonmast som stod lige ud for telefoncentralen i Laurbjerg. I højre side hvor bilen holder, er Slagter Nielsens forretning. Huset længere oppe med flaget hejst i haven er Købmand Viggo Schaaps forretning. NEDERSTE gadeparti er fra Østergade (hvor Østergade og Vesteralle krydses af Nørregade). I venstre side anes først Missionshuset. På den anden side af Nørregade ses Brugsen eller Købmand Larsens forretning (Det vides ikke hvornår Købmand Larsen overtog forretningen). I højre side ses Smeden i Laurbjerg. Meget senere Fænø og siden hen Klineett.
Kilde:  Allan Gorm Pedersen
Link: 
Tidsangivelse: 26-05-1933


Vist 1675 gange siden oprettelsen den 18-05-2010