Nørregade foran Bøsbro Kro
Her ses tydeligt, at jenbanen kun har et enkelt spor.
Kilde: Klip fra Postkort, ejes af Allan Gorm Pedersen
Foto: Findes under "Jernbane/Laurbjerg Station"
Datering: ?"
Laurbjerg station
Foto taget efter sporomlægningen
Kilde: Ukendt
Foto: Findes under "Jernbane/Laurbjerg Station"
Datering: ?"
|
Sporomlægning mellem Randers og Aarhus
Skrevet af: Anders Riis - Jernbaneentusiast fra Mariager
Dato: 02-01-2026
Aarhus-Randers blev dobbeltsporet i tre etaper.
Første stump dobbeltspor var Laurbjerg-Langaa, der åbnede den 12. november 1908, samme dag som den første stump af "den skæve bane", Laurbjerg-Silkeborg. Laurbjerg-Langaa var dermed den allerførste stump dobbeltspor i Jylland, bygget for at undgå to større "udfletningsbanegårde" lige ved siden af hinanden, så der var "plads" til at alle tog til/fra Silkeborg kunne gennemføres til/fra Langaa-Randers.
Dobbeltsporet kunne også ses som et "forlænget krydsningsspor", der forhindrede ophobning af tog i/omkring Langaa, når toggangen var tæt/drillede. Den korte stump dobbeltspor beholdt værdigheden som Jyllands eneste frem til 1. december 1920, da Fredericia-Lunderskov (sikkert fremskyndet i kølvandet på genforeningen) åbnede som jysk dobbeltspor nr. to.
Laurbjerg fik dobbeltsporsforbindelse til Randers før Aarhus.
17. marts 1937 åbnede den nye banestrækning Stevnstrup-Randers, som var dobbeltsporet fra begyndelsen, erstattede den gamle linje Stevnstrup-Fladbro-Randers og gjorde Randers til gennemkørselsstation i stedet for rebroussementstation, som den var 1862-1937.
Samme dag ibrugtoges dobbeltsporet Langaa-Stevnstrup. Og endelig 18. juli 1938 ibrugtog DSB hele strækningen Aarhus-Laurbjerg på én gang som dobbeltsporet.
Kilde: DSBs omfattende årsberetninger.
I 1947/48 var maksimalt dagligt plantogsantal Langaa-Laurbjerg 64, mens der mod/fra Aarhus max. var 50 daglige plantog, og i retning til/fra Silkeborg 12.
Endnu en baneomlægning berørte strækningen Langaa-Laurbjerg: Banen mod Laurbjerg fra Langaa blev efter Anden Verdenskrig omlagt på en strækning af godt 2 km.
Der kom nye broer over Gudenaaen og Lilleaa, der samtidig fik nyt løb.
Det hele var klar ca. 1950, og det gamle baneforløb frem til ca. 1950 kan stadig følges fra toget et stykke øst for den nuværende bane syd for Langaa.
Omfanget af omlægningerne ses af, at budgetsummen i 1947-kroner var 2,29 mio. - samme sum som det kostede at gøre(S-)banen Vanløse-Ballerup dobbeltsporet!
|